Regeringen fremrykker investeringer i tung brigade

Brigaden bliver den største militære enhed i det danske forsvar, og den er blevet udskudt flere gange.

Derfor fremrykkes dele af hærens knytnæve med flere år, og der udmøntes i alt 3,5 milliarder kroner til ting som ammunition til infanterikampkøretøjer og kampvogne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

- Europa står i en ændret sikkerhedspolitisk virkelighed, og derfor sættes der turbo på opbygningen af Forsvarets kampkraft, så vi både øger det nationale forsvar og den kollektive afskrækkelse, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel.

Det har i årevis været et krav fra forsvarsalliancen Nato og har været et af Danmarks ømmeste punkter i forhold til at kunne leve op til fælles bidrag.

Den officielle målsætning er stadig at have brigaden klar i 2032, men håbet med fremrykningerne er, at den allerede kan være klar to år før.

For de fleste kapaciteter er der tale om en fremrykning på cirka to år, og for enkelte kapaciteter er der tale om en fremrykning på cirka fem år.

Pengene er allerede afsat i Accelerationsfonden, som indeholder 50 milliarder kroner i årene 2025-2026.

- Uanset om vi styrker eksisterende kapaciteter, fremrykker anskaffelser eller bygger nyt op, så er det alt sammen med det ene formål at styrke Forsvarets kampkraft hurtigst muligt, siger Troels Lund Poulsen.

Så sent som for tre måneder siden meddelte han, at opbygningen af hærens 1. brigade fremrykkes tre til fem år.

Fremrykningen af anskaffelserne til den tunge brigade sker på forsvarschefens anbefaling.

- Det er meget positivt, at vi får tilført både ammunition og yderligere kapaciteter tidligere end planlagt. Det styrker vores muligheder for at øve, udvikle og operere som en tung brigade med høj kampkraft, siger brigadegeneral Michael Thøgersen, der er chef for 1. Brigade.

Der afsættes 1,4 milliarder kroner til lageropbygning af ammunition og 0,8 milliarder kroner til sanitet.

Yderligere 1,25 milliarder kroner afsættes til digital føringskapacitet, elektronisk krigsførelse og pansrede mandskabsvogne.

/ritzau/