BLÅ BOG: Mark Rutte står til at blive Natos nye generalsekretær
Vejen er banet for at den afgående hollandske premierminister, Mark Rutte, kan blive ny Nato-generalsekretær.
Efter af den rumænske præsident, Klaus Iohannis, har opgivet at blive Natos næste generalsekretær, tyder alt nu på at den afgående hollandske premierminister, Mark Rutte, tager over efter Jens Stoltenberg.Navn: Mark Rutte
Alder: 57 år (født 14. februar 1967).
Fødested: Haag, Holland
Nationalitet: Hollænder
Uddannelse: Blev student i 1984. Uddannet historiker fra universitetet i Leiden i 1992.
Karriere: Arbejdede ti år med HR-opgaver i Unilever-koncernen.
Blev viceminister i social- og arbejdsministeriet i 2002 og fik siden en tilsvarende stilling i uddannelses-, kultur og forskningsministeriet.
Blev politisk leder af partiet VVD i 2006 og blev i 2010 premierminister, hvilket han har været siden. Det får dog en ende, når den nye firkløverregering overtager regeringsmagten.
Civilstand: Single (har aldrig været gift).
Bopæl: Benoordenhout-bydelen i Haag
Fritidsinteresser: Er gæsteunderviser i samfundsfag ved et gymnasium i Haag.
Kilder: government.nl
/ritzau/