Peter Viggo: Klart, at der er en trussel

Olivia Emma Espersen

Journalist

Mens truslen i Østersøen er steget, og Energiø Bornholm officielt bliver en realitet, er der ikke udarbejdet en ny trusselvurdering for projektet i flere år. Der er stadig tid, mener ekspert.

Efter mange års forhandlinger blev der for nylig indgået en endelig aftale om danmarkshistoriens største energiprojekt: Energiø Bornholm.

Den kommende energiø skal samle og distribuere store mængder strøm fra havvind og sende den videre til flere lande. Og det kan gøre projektet interessant for fremmede magter.

– Det er klart, hvis du laver et lækkert mål, så vil russerne se på, om de kan drille os ved at enten stoppe produktion eller forhindre os i at udnytte den eller forhindre den i at operere, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Selv om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har advaret om risiko for flere sabotage- og hybridangreb i Østersøen, har regeringen ikke udarbejdet en ny samlet trusselvurdering for Energiø Bornholm siden april 2022.

Det viser en aktindsigt i svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Folketinget.

Det er trods henvendelser fra ministeriets eget embedværk i 2024, der opfordrede til at få den seneste vurdering opdateret, skriver mediet Ingeniøren på baggrund af aktindsigter, der også viser, at en såkaldt TESSOC-trusselsvurdering, som i detaljen kortlægger de mest alvorlige militære trusler aldrig blev bestilt.

”En oplagt mulighed”

Hos Borgerforeningen Energiø Bornholm har bekymringer for projektet længe eksisteret.

Henrik Espersen har sammen med foreningen været i foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg to gange. De har i flere år efterlyst en opdateret trusselvurdering, fortæller han.

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver Energiø Bornholm det første projekt i verden, der både samler og fordeler store mængder strøm fra havving til flere lande.

Det er netop det, der gør Henrik Espersen nervøs.

– Hvis du lige pludselig afbryder strømmen fra så stort et sted som Energiø Bornholm, så vil det sende chokvirkninger afsted ud i det europæiske elnet, siger Henrik Espersen.

– Det vil jo være en oplagt mulighed for at starte en krig, hvis man ville det, mod Nato eller EU med netop at bombe sådan et sted. Hvis man kan afbryde det på en gang, så kan der opstå de her chokvirkninger.

Han forestiller sig flere mulige angrebsscenarier: fra et skibsanker, der bevidst trækkes hen over kablerne på havbunden, til et missilangreb fra Kaliningrad.

– Det er en mulighed, som man bør tage højde for, mener Henrik Espersen.

Øget trussel i Østersøen

Den seneste overordnede trusselvurdering for Energiø Bornholm blev gennemført i april 2022.

Ifølge dokumenterne blev der lavet en vurdering af selve cybertruslen mod energiøen et år senere, i 2023, men ikke en samlet rapport med alle faktorer.

Samtidig har FE i flere rapporter beskrevet, at truslen i Østersøregionen er steget markant. Truslen fra Rusland omfatter både risiko for sabotage og destruktive cyberangreb.

I en rapport om den hybride trussel mod Danmark fra oktober 2025 skriver FE, at der har været en stigende interesse fra russiske statslige hackere rettet mod dansk kritisk infrastruktur i de seneste år.

Vurderingen blev gentaget i rapporten ”Udsyn” fra december 2025:

– Denne trussel kommer i øjeblikket bl.a. til udtryk ved, at fremmede stater forbereder sig på at kunne angribe kritisk infrastruktur.

FE vurderer også, at Rusland besidder evner til at udføre langt alvorligere destruktive cyberangreb end dem, der hidtil er set mod vestlig kritisk infrastruktur. Det har Rusland også demonstreret i krigen i Ukraine.

Handler om beskyttelse

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det vigtigt at huske, at Energiø Bornholm endnu ikke er bygget.

– Det er klart, at der er en trussel, siger han.

Men så længe man ikke har bygget energiøen endnu, så er der stadig tid til at se på en trusselvurdering og pålægge dem, der skal bygge energiøen nogle krav i forhold til at gøre den mere robust over for trusler og sikre overvågning.

Det vigtigste er dog ikke trusselvurderingen, men hvordan man vælger at beskytte projektet, lyder det.

– Hvis du vil have sådan en ø, så må du være klar over, at prisen for at passe på den er steget pænt meget siden 2022, fordi russerne nu går anderledes til værks end tidligere. Det skal gennemtænkes i forhold til alt vores kritiske infrastruktur, siger han.

– Hvis man ikke begynder at tage højde for de nye krav til resiliens og beskyttelse, så er der selvfølgelig noget helt galt.

Kritisk infrastruktur

Borgerforeningen Energiø Bornholm havde deres seneste foretræde i november.

De har foreslået en sikkerhedszone omkring både transformer og energipark.

I et skriftligt svar til foreningen, underskrevet af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) den 7. januar, skriver ministrene:

– Vedrørende de to energiøer i Nordsøen og ved Bornholm har de allerede tidligt i processen været inkluderet i forskellige trusselvurderinger, ligesom der løbende laves vurderinger af truslen mod dansk, kritisk infrastruktur. Det skal understreges, at ingen infrastruktur uanset eventuelle tiltag kan sikres 100 pct., og der kan således ikke stilles garantier for, at der ikke i fremtiden vil ske forsyningsafbrud eller lignende.

Den bornholmske forsvarsordfører for Venstre, Peter Juel-Jensen, kalder energiøen for “et stykke meget kritisk infrastruktur”.

– Den bliver koblet op på det store europæiske net, og hvis noget falder ud med meget kort varsel, så kan det altså få konsekvenser for hele det europæiske net, siger han.

Det er dog hans klare forventning, at sikkerheden løbende bliver fulgt. En trusselvurdering skal udarbejdes i Klima- og Energiministeriet.

– Man har en forpligtigelse til at indtænke den til enhver tid gældende sikkerhedssituation, siger Peter Juel-Jensen. Det går han også ud fra har været en del af overvejelserne om energiøen.

– Men det er da noget, jeg vil gå tilbage og spørge ind til, siger han.