Hun nægtede at acceptere, at kun mænd kan forsvare Danmark

Olivia Emma Espersen

Journalist

Fra i år tvinges de første kvinder i uniform på lige fod med mændene. Samtidig er der stadig krænkelser i Forsvaret, viser nye tal. Sascha Stork var soldat på Bornholm og oplevede kommentarer som ”der findes kun ét køn!” Alligevel er hun stor fortaler for tvungen værnepligt til kvinder.

Da Sascha Stork fyldte 18 år, fik hun to ting i postkassen: Grundloven og et brev fra Forsvaret.

I brevet stod der, at hun havde værneret. Sascha Stork blev fornærmet:

– Hele mit liv har jeg fået at vide, at Danmark er et af de mest lige lande i verden, hvor mænd og kvinder er lige meget værd. Men den dag, jeg bliver voksen, får jeg et brev, hvor der står, at jeg har værneret, når jeg ved, at mænd har værnepligt.

I Sascha Storks hoved kunne der lige så godt have stået: ”Velkommen til voksenlivet – alt, hvad du har fået at vide om ligestilling er en løgn,” siger hun.

– Jeg har altid haft en trodsighed i mig, så jeg tænkte: "Det skal fandme være løgn, at jeg ikke er værdig nok til at have den samme pligt."

Hun læste det som om, at det kun er mænd, der kan forsvare Danmark i krig. Det var også den fortælling, hun senere blev mødt med i Forsvaret, hvor hun fik at vide, at der kun findes ét køn, og at kvinder ikke kan blive soldater.

– Det fik jeg at vide alle steder i Forsvaret, siger hun.

Til foråret skal kvinder for første gang tvinges til at aftjene værnepligt, hvis der ikke er frivillige nok, hvor tjenesten nu varer 11 måneder i stedet for de fire måneder som tidligere.

25 procent af de værnepligtige var frivillige kvinder i 2023, og næsten 24 procent var det i 2024, mens andelen faldt til 16 procent sidste år.

Samtidig med at de første kvinder i år skal tvinges i uniform på lige fod med mændene, viser nye tal fra Forsvarsministeriet, at der fortsat er store problemer med kønskrænkende adfærd. Det går især ud over de værnepligtige kvinder.

– Jeg er lidt ærgerlig over den negative klang, der er omkring kvinders værnepligt. Det var de bedste år af mit liv på Almegårds Kaserne. Jeg synes, det er fantastisk, at det er blevet ligestillet, siger Sascha Stork.

Det er på trods af, at hun selv har oplevet nedladende kommentarer på grund af sit køn gennem alle sine år i Forsvaret.

Forelsket i Forsvaret

Hun troede, at hendes tid i tjenesten kun skulle vare fire korte måneder, som værnepligten dengang gjorde, men Sascha Stork blev med egne ord fuldstændig forelsket i Forsvaret.

Da hun mødte en soldat fra Bornholm, som havde været udsendt i en krigszone, opstod drømmen også om det. Og Bornholm havde flest udsendte soldater, så derfor søgte hun hertil, da hun skulle vælge, hvor hun ville være konstabelelev.

Det var en stor skuffelse, da hun først fik besked om, at hun skulle blive i Varde.

Men skuffelsen varede kun kort, fordi der blev en ledig plads på Bornholm. Og den skulle gå til en kvinde.

– Jeg er så glad for, at der var kønskvoter, for ellers var jeg ikke kommet ind, siger hun.

Forsvaret havde reserveret pladser til kvinder som en del af en hvervekampagne for at få flere kvinder ind.

– Der var en politisk beslutning om at prøve at gøre Forsvaret mere attraktivt for kvinder, samtidig med at Forsvaret sagde, at det ikke var et sted for kvinder, siger Sascha Stork.

– Jeg oplevede det ikke som nedladende, men mere som en fordom, der skulle brydes.

Hun pakkede sine ting og stod på Almegårds Kaserne dagen efter.

Sascha Stork blev professionel soldat i 2. eskadron. Størstedelen af tiden var hun den eneste kvinde blandt hundredvis af mænd.

I dag er omkring 10 procent af Forsvarets ansatte kvinder, og på topniveau er tallet endnu lavere.

Når Sascha Stork oplevede hårde kommentarer, ville hun ikke sige fra, men hun blev indebrændt og brugte i stedet sine aggressioner til at præstere:

– Det kan godt være, at tonen var hård, men pædagogikken var effektiv. Den skabte resultater. Og os, der var der, elskede det. Vi elskede at blive presset til at præstere vores bedste. Det var et fedt sted at være, fordi vi vidste, at det ikke var alle, der kunne det.

Forsvaret lærte hende både fysisk og mental styrke, fortæller hun. “Missionen før manden” blev et mantra. Det var ligegyldigt, hvordan man havde det under en øvelse, det skulle bare gennemføres. Men hun følte altid, at hun blev bygget op.

Sascha Stork taler om Forsvaret med så stor en glæde, at man næsten får lyst til at melde sig. Det er der mange kvinder, der fortæller hende, siger hun.

Alligevel er det de færreste det, der rent faktisk gør det, og det kan måske hænge sammen med de fortsatte problemer med krænkende adfærd mod kvinder.

Krænkende adfærd fortsætter

Både den nuværende forsvarschef og hans forgænger har tydeligt sagt fra over for kønskrænkende adfærd. Der er nedsat et ”advisory board”, der skal hjælpe med at få et mere inkluderende Forsvar, og i 2026 udgives en handlingsplan, der skal fremme ligestilling.

Men de gode intentioner er endnu ikke blevet til forandring. Det viser Forsvarsministeriets spørgeundersøgelse fra 2025.

22,3 procent af de kvindelige respondenter har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane inden for det seneste år. Blandt de yngre værnepligtige gælder det for 46,3 procent.

De fleste oplever nedsættende kommentarer om deres køn. Næstflest oplever at skulle overpræstere på grund af deres køn, mens tredjeflest rapporterer om uønskede seksuelle kommentarer.

Forsvarschef Michael Hyldgaard siger i en pressemeddelelse, der blev udsendt sammen med tallene, at Forsvaret ikke accepterer, at man som ansat bliver krænket.

– Vi skal være en tryg arbejdsplads. Derfor skal der handles på hver eneste sag, vi får kendskab til, lyder det.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger ligeledes, at det ikke er tilfredsstillende, og at det skal være trygt at arbejde eller være værnepligtig i Forsvaret.

Han siger dog også, at ”kulturændringer tager tid og kræver en langvarig indsats”.

Det var især nedsættende kommentarer, som Sascha Stork oplevede under sin tid på kasernen og som udsendt soldat i Afghanistan.

”Hvad er egentlig din opgave?”

Det var et stort øjeblik for Sascha Stork, da hendes kolleger sagde, at de ville have hende med i krig. Der kunne hun slippe følelsen af at være der på grund af en kvindekvote.

Drømmen blev opfyldt, da hun fra august 2015 til februar 2016 var i Afghanistan med Hold 3.

– Hele min personlige mission som soldat handlede om ligestilling. Jeg opdagede, at moderne krigsførelse også kan bruges til at forbedre vilkårene for kvinder i tredjeverdenslande. Det var jeg hooked på, fortæller hun.

For hende ville den største uretfærdighed i verden være, hvis hun ligesom kvinderne i Afghanistan blev frataget sine rettigheder. Og at hun kunne bidrage til at forsøge at give de afghanske kvinder nogle rettigheder tilbage, var ”det største” for hende.

Udsendelsen blev også en kæmpe øjenåbner, fortæller hun:

– Jeg var mentalt indstillet på, at der ville være forskel på mænd og kvinder blandt afghanerne, men jeg var ikke forberedt på at blive trykket i hånden af Nato-generaler fra Tyskland eller højtstående officerer fra USA og England, kun fordi jeg var en kvinde, der udførte en mands arbejde.

Mange af de udenlandske officerer havde ifølge Sascha Stork aldrig set en kvinde udføre hendes opgaver og spurgte: ”Hvad er egentlig din opgave?” De havde svært ved at tro på, at hun ikke sad på et kontor.

– Mine mandlige kolleger tog mig altid i forsvar. Fra konstabel til kaptajn – de havde altid min ryg og passede på mig.

Både når de nedladende kommentarer kom fra udenlandske officer i udlandet, og når det skete hjemme i Danmark. For hver gang der kom en nedsættende kommentar, fik hun 10 støttende fra sine kammerater, siger hun.

Flere soldater - punktum

Selv om Sascha Stork oplevede de samme problemer som stadig findes i Forsvaret i dag 10 år senere, så kan det næsten ikke underdrives, hvor stor en fortaler hun er for, at værnepligten nu er ligestillet.

– Jeg har lyst til at sige tillykke til alle danske kvinder.

– Fordi Forsvaret opbygger vindermentalitet, siger hun og fortsætter med at liste de mange kvaliteter, hun har fået med fra Forsvaret op i en lang strøm: Viljestyrke, disciplin, målrettethed…

– Det er så vigtigt et dannende element. Jeg synes, det er en helt naturlig forlængelse efter skolegang, siger Sascha Stork.

Kvinder havde jo allerede værneret. Kan du slet ikke forstå, at der er nogle, der ikke er glade for, at de nu er tvunget?

– Jo, men sådan var det også for mændene. Det er også nemt for børn at sige, at de ikke vil i skole, svarer hun.

Undersøgelser viser, at kvinder oplever krænkende adfærd – næsten halvdelen af de kvindelige værnepligtige. Hvad tænker du om det, når du opfordrer alle til at gå ind i Forsvaret?

– Jeg synes, Forsvaret skal beholde sin rigide struktur. Det er det mest effektive uddannelsessystem, jeg har været i. Men det er klart, vi skal justere det, så alle kan holde ud at være der og have en god tid.

Sascha Stork drejer samtalen hen på et alvorligt emne:

– Der er en potentiel 3. verdenskrig, der banker på døren. Hvis Danmark skal have et forsvar og kunne forsvare sig selv, så skal vi have flere soldater. Punktum.

Det er hun ikke alene om at mene.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har i denne uge varslet en større oprustning af Forsvaret i og omkring Grønland.

I et interview til DR siger han, at han gerne ser, at antallet af værnepligtige kommer til at stige hurtigere, end der er lagt op til nu.

– (…) i forhold til de opgaver, vi skal løse, og den udfordring, som dansk forsvar er i, så tror jeg ikke, vi kommer uden om at få flere værnepligtige end dem, der er lagt op til. Altså 6.500, når vi kommer op i 30erne, siger han.

– Vi er ikke i en situation, hvor vi kan lade være med at få flere værnepligtige. Men det er klart, at vi skal tage en dialog og sikre, at kvinderne har det godt, siger Sascha Stork.

Og hvis det skulle blive nødvendigt i fremtiden, er Sascha Stork ikke i tvivl. Så trækker hun i uniformen igen.