Rekordmange familier har søgt julehjælp

NOTITS | FAMILIE | 21. NOV • 09:16
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | FAMILIE | 21. NOV • 09:16

Både lokalt og nationalt søger flere familier om hjælp.

Flere bornholmske familier end nogensinde før har søgt julehjælp hos hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark. På landsplan har i alt 23.253 familier søgt om julehjælp, hvilket er en stigning fra sidste års rekord på 21.285 ansøgninger. Her på Bornholm er der 141 familier, som har søgt om julehjælp, og det er to flere end sidste år. På fem år er antallet af lokale ansøgere mere end fordoblet.

Ifølge generalsekretær Morten Skov Mogensen hos Blå Kors er julen ekstra hård for økonomisk trængte familier, fordi forældrene må skuffe deres børn, som dermed bliver mindet om, at de er anderledes end deres kammerater. Og selvom organisationens julehjælp får støtte fra blandt andet fonde, virksomheder og privatpersoner, er rækker pengene ikke hele vejen.

– Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har fået indtil videre, og det er stadig muligt at donere til julehjælpen. Alle donationer tæller og kan være med til at gøre en forskel. For med så mange ansøgninger har vi desværre ikke penge til at hjælpe alle, som det ser ud nu, siger han i en pressemeddelelse.

Blå Kors' julehjælp gives til økonomisk trængte børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år, og der er særlig vægt på enlige forsørgere. I år består hjælpen af et gavekort på 700 kroner til Lidl.


Udviklingen på Bornholm

Så mange familier har søgt julehjælp hos Blå Kors

2020 – 41

2021 – 63

2022 – 83

2023 – 138

2024 – 139

2025 – 141



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT