På junglevandring mod varder med en uhyggelig historie

Hvis man synes, det er en spændende naturoplevelse at bevæge sig ad en sti, der kun er en antydning i skovbunden, kan en halvanden kilometer lang tur ad Øle Å-stien anbefales. Fra åens udspring til Grønnevad snor stien sig langs åen, så om efteråret kan gummistøvler være nødvendige. Over de mest fugtige steder må man passere broer, der ofte bare er smalle brædder. Nogle gange kan man se stien, andre steder skjuler den sig under tætte nåletræer for senere igen at være synlig.

 

Turen

Parkeringspladsen overfor det nordre fugletårn i Ølene. Fuglemosen ligger på grænsen mellem Poulsker, Pedersker og Østermarie plantager. Fra Østermarie køres ad Ølenevej mod syd til mosen, kommer man fra Aakirkeby køres mod Nexø indtil sidevejen Ølenevej, der følges nordpå til mosen.

I alt er vandreturen på fem kilometer. Bortset fra de første halvanden kilometer ad Ølenestien er turen nem og følger gode skovveje. Den varer to timer.

Weekendens korte vandretur ad Øle Å-stien er en mindre del af den populære Højlyngsstien på i alt 67 kilometer, fra Hammerknuden i nord gennem øens gamle lyngområder til Paradisbakkerne. Ruten ad Øle Å-stien til Grønnevad vælger mange på den lange vandring som den mest spændende, da den ligner en ekspedition, hvor man er alene i naturen.

Resten af vandreturen foregår på gode skovveje i plantagerne. Navnet plantage hentyder normalt til en kedelig strækning med nåletræer, men her passeres mange gamle kulturminder. Blandt andet en bautasten fra jernalderen og flere pilte, der er små stenhøje, der fungerede som ældre tiders vejvisere. Plantagerne er samtidig en øens bedste svampesteder. De gule kantareller er slut, men i november kan der stadig være brune tragtkantareller. Medbring en lille kurv.

Stien langs åen ligner et vildnis. Nogle gange kan man ikke se den, men stien er der.

Vandreturen ad Ølene-stien

Fra parkeringspladsen følger man landevejen i sydlig retning og drejer til venstre ad den første sidevej. Den gamle landevej findes bag husene – følg den indtil et lille skilt henviser til stien langs Øle Å.

For nogle år siden gav Willum Fonden fem millioner kroner til restaurering af Øle Ås øvre dele. Man genetablerede stien og forbedrede åen for de mange ynglende havørreder. Store grantræer blev fældet, for da granerne opsuger regnen, vil åen hurtigere udtørre til skade for fisk og smådyr. Samtidig blev et antal graner afbarket for at ældes med ynde og skabe gode levesteder på utallige smådyr.

Over de mest fugtige passager er der anlagt små broer. Ofte er det kun nogle smalle planker. På mange ældre birketræer vokser hvide tøndersvampe. Nede i åen kan der ses unge havørreder. Hele sommeren vokser der en stor bestand af gul iris.

Efter halvanden kilometer ender stien ved et åbent område kaldet Grønnevad. Herfra fortsætter Højlyngsstien langs Øle Å-stien i østlig retning på den modsatte side af skovvejen. Vores rute følger skovvejen til højre.

Et skilt viser sporet mod Klokker-pilten.

Poulsker Plantage

Ligesom øens andre sogne fik Poulsker i 1886 foræret lyngområdet med et krav om plantning af nåletræer. I 1991 solgte Nexø Kommune plantagen til Hedeselskabet og Pensionskasse Pensam, der i 2010 solgte dele af plantagen videre til en rigmand. Området blev indhegnet for udsætning af dådyr, og samtidig forbød han kørsel med bil.

I dag er hegnet væk, dådyrene blev sluppet fri og har blandet sig med øens andre dådyr. Man regner med, at den bornholmske bestand af dådyr er på cirka 1.000.

Gønnevad udgjorde i ældre dage det bedste vadested over åen. I vore dage erstattet af gode skovveje, og man følger vejen mod syd og møder kort efter en stor bautasten. Den er fra jernalderen og kaldes Kragesten.

Ved den første store sidevej går man mod højre og følger skovvejen til Ølenevej.

Klokker-pilten

Undervejs gennem Pedersker Plantage viser et træskilt sporet mod Klokker-pilten. Stenbunken blev opsat for mange år siden efter en tragisk hændelse. Klokkeren ved Peders Kirke skulle på en længere udflugt, men mente ikke han kunne nå hjem inden solnedgang. Han bad derfor sin søn om at ringe solen ned. Da drengen hørte den høje klokke blev han bange og løb grædende væk. Oppe i den øde lyng for han vild, og da det blev mørkt, faldt han i søvn og døde.

Da faderen kom hjem, kunne han ikke finde sønnen. Sammen med gode naboer ledte de efter ham hele natten. Efter nogle dage fandt de drengen død på dette øde sted. Som minde om den tragiske hændelse rejste man stenvarden Klokker-pilten.

Varperne

Skovvejen udmunder på den asfalterede Ølenevej, og man følger den til højre. Lidt længere fremme i et åbent område ses tre stenvarder ved et spor fra en gammel hulvej. De kaldes for Varperne, og stenhøjene blev opsat som minde om tre søstre, der blev dræbt af deres egne brødre. Det er et meget gammelt sagn, men endnu bliver der 'varpet' nye sten på bunkerne og lagt blomster til pinse.

På afstand ses Pederskers tidligere jagtstue. I dag er den lavet til en shelter med gratis soveplads og ildsted. Man fortsætter ad landevejen mod nord og ser mod venstre de åbne enge ved Ølene. Der er tre fugletårne i mosen ved Rømersvej i den sydlige ende – fugletårnet i den midterste del er lukket på grund af reparation. Man må derfor nøjes med udsigten fra det nordligste fugletårn overfor parkeringspladsen.

Hvis man ser nogle elegant svævende rovfugle med hvid gump på halen, er det blå kærhøge.

Rigtig god tur.

 

Turens højdepunkter

Den skjulte junglesti ad Øle Å til Grønnevad.

Der ses ofte store dådyr i plantagerne. Mulighed for plukning af tragtkantareller.

Kragestenen, en stor bautasten. Klokker-pilten med et grufuldt sagn og Varperne. Der er tre stenhøje, der blev rejst til minde om tre søstre, der blev dræbt af deres egne brødre. Inden hjemturen besøges fugletårnet.

Måske ses lokale havørne. Hele vinterhalvåret anvendes mosen som natlogi for mange nordiske blå kærhøge.