Fint sand til timeglas og grove dystre krigsminder

Med sin dejlige store badestrand med kridhvidt sand og klart vand er Dueodde kendt af mange mennesker. Bag den brede forstrand findes lange rækker af høje klitter skabt af flyvesand. Sandet er så fint, at det knirker, når man går på det. I gamle dage brugte man sandet til timeglas i danske kirker. Hele sommeren myldrer stranden af badegæster, men om efteråret er der ikke mange besøgende, selv om Dueodde har mange oplevelser. Mellem klitterne er der fugtige lavninger med kødædende planter, de lave fyrreskove bag klitterne er formet af vinden og under dem vokser revling, sjove lav og mange spisesvampe. Inde i fyrreskoven er der krigsminder fra 2. Verdenskrig med to store bunkeranlæg og kanonstillinger. Dueodde er om efteråret øens bedste sted for at se fugletræk.

Vandreturen på Dueodde begynder ved fyret. Med sin højde af 47 meter er det Europas højeste fyr, og det blev bygget i 1962 som afløsning for det gamle fyr fra 1880 ved landevejen, da høje fyrretræer havde skjult lyset.

Man følger sporet gennem klitterne til kysten. Undervejs ses fugtige lavninger med den sjældne liden ulvefod og kødædende soldug, hvis røde klistrede blade fanger insekter som den spiser som kosttilskud i det næringsfattige miljø. Under de lave fyrretræer vokser der revling, rensdyrlav og sjove laver med små vinglas i toppen. Det kaldes bægerlav. Om efteråret er der mange svampe, både spiselige kantareller og ridderhatte. Den meste almindelige er rørhatten, kaldet grov poret slimrørhat. Den kan spises, men er ingen stor oplevelse.

Man stiler efter den højeste klit, hvis man skal se fugletræk. Hvis der står andre, er det om efteråret sikkert ornitologer, som altid kan give gode råd om de mange fugle.

Der kan være dage med mange traner over Dueodde. Foto: Søren P. Sillehoved

Fugletrækket ved Dueodde

I september og oktober kan der være et stort fugletræk, hvor tusindvis af fugle trækker mod syd. Foruden mange småfugle trækker mange gæs og nogle dage også store traner over klitterne. Senere på dagen kommer rovfuglene; falke, høge, glenter og musvåger. Dueodde er berømt for særlig mange fjeldvåger, som på deres træk flyver direkte over Østersøen. Der er mindst fugletræk i godt vejr – med nordlige vinde og lidt kølighed er det enestående. Der vil altid trække måger og vadefugle langs kysten, og mange af dem raster ved kystens laguner.

Efter fugletrækket følges stranden i østlig retning. Vinde har skabt laguner, og sandet flytter sig efter forholdene, nogle år er den sydligste odde mod øst, andre gange stik modsat. Der ligger ikke mange muslinger på stranden og glem alt om rav. Det findes meget sjælden langs øens kyster.

Kanonstillingen skulle have et 540 ton pansret tårn til en 16 meter lang kanon. Foto: Søren P. Sillehoved

Tyske kanonstillinger

På begge sider af Skrokkegårdsvej finder de to dystre krigsminder. De blev anlagt i efteråret 1940 med underjordiske bunkeranlæg og to store betonsokler, der hver skulle have en 16 meter lang kanon med en rækkevidde på 40 kilometer. Med tilsvarende kanoner i det besatte Polen havde tyskerne fuld kontrol over den sydlige del af Østersøen. Anlæggene blev aldrig færdige. Foråret 1941 mente Hitler, at truslen mod Tyskland kom fra vest, og kanonerne blev omdirigeret til Hanstholm. Til den såkaldte Atlantvold fra Norge til Spanien, kanoner nåede dog kun til Esbjerg. En af dem er i dag udstillet på Krigsmuseet i København.

På hjemturen følger man stien mod venstre gennem sommerhusområdet. Langs stierne vokser der som regel mange velsmagende mælkehatte, der efter sigende smager bedre end kantareller. De kan kendes på stokken med orange pletter og den orangefarvede mælkesaft. Kort efter kommer man frem til Fyrvej med kiosker og toiletter, og dermed er der kun 200 meter til bilens parkeringsplads. God tur.

Velsmagende mælkehat langs stierne i sommerhusområdet. Foto: Søren P. Sillehoved

 

Turen

For enden af Fyrvej. Selv om der findes en god gangbro til stranden ved den store parkeringsplads med kiosk og toiletter, begynder vandreturen ved fyret og en mindre parkeringsplads. Derfra følger man sporet gennem klitterne og fyrreskoven ud til kysten. Fugletrækket ses bedst fra den yderste klitrække, højt hævet over omgivelser er der fint udsyn over fuglene, både dem over havet og fuglene fra land.

Bagefter følges stranden mod øst, man passer den første gangbro og senere ved en rød redningskrans, går man op til den næste gangbro, der fører til campingpladsen for enden af Skrokkegårdsvej. Her skal man følge den asfalterede vej. Næsten lige før landevejen fører to små sideveje på begge sider af vejen til de to kanonstillinger. Man vælger stien til venstre, og efter det dystre syn følges stien langs sommerhusene tilbage. Den samlede rute er på fire kilometer. Husk både kikkert og en kurv til de indsamlede spisesvampe. Der trækker flest fugle om formiddagen.

Turens højdepunkter

Stranden og de høje klitter med hvidt sand, der knirker.

De sjældne planter i klitternes fugtige lavninger.

Fyrreskovens mange svampe, rensdyrlav og pudsige forvredne træer skabt af blæst.

De mange trækkende fugle over klitterne.

Det store bunkeranlæg for tyske kanonstillinger fra 2. Verdenskrig.

Skovstiernes guld. Her vokser altid mange velsmagende mælkehatte.

Fakta om Dueoddes klitter

Sandet ved Dueodde er hvidt. De hvide kvartskorn på havbunden har bølgerne slebet runde, og senere er de skyllet op på land, hvor blæsten skabte høje klitter af flyvesand. Denne sandflugt var i ældre dage så alvorlig, at mange sydbornholmske gårde blev tilsandede. Derfor forærede Staten i 1800 de lokale bønder hele området, mod at de forpligtede sig til at plante skov for at hindre sandflugten. Der blev dog først plantet fyrretræer i slutningen af 1800-tallet. På den måde kunne bønderne mange år efter sælge grunde til landets dyreste sommerhuse.

I 1936 blev det meste af Dueodde fredet. Fredningen havde samtidig den klausul, at sommerhusene ikke måtte kunne ses fra stranden, og derfor ligger alle gemt i skoven.