44 bor i skoven: 'Man kan gøre tingene på en anden måde'

Fællesskabet i økosamfundet Friskoven er blevet mere etableret, og de første permanente huse er i fuld gang. Det er vigtigt for at møde folk på deres egne præmisser, så man ikke både har mærkelige holdninger, ser mærkelig ud og bor i skurvogne, mener Mads Kissow.

Sneen ligger tungt og tæt over skoven, da de lange snirklede skovveje endelig fører til et håndtegnet skilt, hvor der står Friskoven.

Her har Freja Friborg boet i en skurvogn siden 2019 efter hun og hendes mor købte den gamle produktionsskole i Aaker i 2018.

– Oprindeligt havde jeg nok en idé om, at her skulle jeg bare gå og være sammen med mit barn, fortæller 36-årige Freja Friborg.

Idéen var god, men det var også hårdt at skulle bygge en andelsforening op, være mor og far og skolelærer og bygge et hus på samme tid, og selvom hun forsøgte, så følte hun, at det var meget krævende, og at hendes søn kedede sig. Derfor sendte hun ham alligevel i børnehave.

– Han syntes, det var det fedeste. Og så gik det op for mig, at måske er den der verden ikke så farlig alligevel, fortæller hun med et lille smil.

– Tidligere tænkte jeg nok, at det var enten eller, og at jeg ikke ville ind i hamsterhjulet.

Men der er mange forskellige måder at gøre tingene på, og det er faktisk en af de ting, der er vigtige i andelsforeningen Friskoven, at der skal være plads til forskelligheder og til at man gør tingene på sin egen måde. Men det er faktisk også en af de ting, der har betydet, at nogle mennesker ikke har følt sig hjemme i fællesskabet.

De første fire år er nemlig gået med, at mange er kommet og gået for lige at finde ud af, om fælleskøkken, arbejdsdage, det simple liv og de små huse er noget for dem, og det har blandt andet betydet, at ud af de første fire, der købte bygningerne er kun Freja Friborg tilbage.

– Det var mig og min mor, min bror og min svigerinde, der først fandt på det, men der var måske lidt for meget fællesskab, for meget kaos og har taget for meget energi. Og så blev det stressende på sin egen måde, fortæller Freja Friborg.

Stor tilgang af nye

Men efter en sommer med en stor tilgang af nye familier er der nu lukket for tilgang af nye, og der bor nu 44 mennesker i bofællesskabet.

Halv halv af børn og voksne, og som en gruppe, der bygger huse, prøver at lave rødder og finde hinanden på et defineret grundlag.

– Der var meget kaos i sommer, og man skulle lære mange nye at kende. Det var overvældende, og folk er jo forskellige. Men jeg synes, vi har fundet en ro med hinanden nu, og vi kan mærke at folk stoler på, at der er en struktur omkring det, der fungerer, fortæller Freja Friborg.

– Projektet er landet mere, end jeg havde troet, det ville. Det kan være en meget lang proces at komme i gang, hvor vi har skullet finde vores ben at stå på i forhold til, at vi har de her ting, vi gerne vil.

De har både oplevet, at nogen har villet bygge boligerne, leje det ud og tjene penge på det, andre har været meget opsatte på en helt specifik måde at køre hjemmeskole på, nogen går meget op i fester og events og endnu andre har måske undervurderet, hvor hårdt det er at bygge sit eget hus.

– De mange nye skal også lige have en base, men nu er der eksempelvis nogen, der taler om at starte et kontorfællesskab for dem, der har liberale erhverv, fortæller Mads Kissow, som selv arbejder som bygningsdesigner.

– Vi har energi til andet end at holde på varmen og sørge for at få mad, og det tænker jeg, er et tegn på, at det modnes.

Han flyttede selv ind i Friskoven, da han og Freja Friborg blev kærester - og det var ikke helt uden spænding i forhold til, hvad det var for et projekt, og hvordan man kunne gøre det til et seriøst og inspirerende projekt - frem for bare at lukke sig om sig selv.

Frygtede modsætningsforhold

Mads Kissow har været med i mange forskellige bofællesskaber, og han vil gerne vise folk, at man kan vælge et liv, der ikke kun handler om arbejde, huse og lån. For det fører ikke nødvendigvis til mere glæde, men også til stress.

– Jeg vil gerne vise, at man kan gøre tingene på en anden måde, men at man ikke behøver være outreret. Vi kan jo godt lide fremmede kulturer og sådan noget, men det handler ligesom om, at der skal være en balance i det.

Det er nemlig vigtigt for ham at de møder folk på deres egne præmisser for ellers kan det være svært at have en samtale, og at være en del af lokalsamfundet i og omkring Aakirkeby, forklarer han.

Han havde frygtet, at der ville være et stort modsætningsforhold mellem Friskoven og Aakirkeby, men det oplever han slet ikke, og det er han meget taknemmelig for. Også selvom nogle af dem, der kommer forbi måske bare skal "se giraffen", men det gør ikke noget, når de hilser og snakker.

– Jeg gør en del ud af at forklare, at det ikke går så hurtigt, fordi vi ikke låner en masse penge, men hækken bliver klippet, græsset bliver slået og der sker ligesom noget. Det tror jeg godt, at folk kan lide, fortæller han.

Han er af den opfattelse, at det er virkelig vigtigt med et godt forhold til lokalsamfundet, så det ikke bliver modsætningsfyldt, som man ofte ser.

– Jeg var engang med til at lave en skurvognslandsby bag Christiania, men det der skete var, at det var så langt fra normalitet, at selvom vi gerne ville alt muligt politisk, samfundsmæssigt og kulturelt, så var der en blindhed, fordi det var for underligt for folk.

– Og det kan jeg faktisk godt forstå, fortæller han.

Videre fra skurvognslandsbyen

Derfor vil de gerne, at folk begynder at bygge deres eget hus, så de kan komme videre fra at være en skurvognslandsby, fordi det har en stor betydning for interaktionen med lokalsamfundet, at man kan vise, at det virker og ikke bare er en samling campingvogne.

– Jeg er bevidst om, hvad det betyder for vores interaktion med lokalsamfundet, når vi ser mærkelige ud, har mærkelige holdninger og bor i skurvogne, forklarer han.

Han oplever, at der er noget med etableretheden, der gør, at man bliver set som et rigtigt fællesskab og ikke bare skurvogne og vilde fester, og det er vigtigt, fordi de faktisk mener noget med det.

– Kan vi vise folk, at der er boliger og velfungerende toiletter, så er det måske nemmere at tale med folk om fællesskaber og husbyggeri af skøre materialer.

– Jo længere, vi kommer, desto nemmere bliver det for folk at se det for sig, forklarer han.

Det har dog også betydet, at nogle af interesserede, der har kigget forbi er blevet skuffede, fordi de troede, at det var et sted, hvor man kunne bo i en campingvogn for evigt. Det er nemlig slet ikke det, der er tanken.

Friskoven har fået tilladelse til syv permanente boliger og har ansøgt om yderligere seks i de gamle barakker og den gamle villa, og så har de ansøgt om tilladelse til at have midlertidige boliger svarende til det antal, så man kan bo der, mens man bygger sit hus. Lige nu venter de på en lokalplan for at kunne ansøge om de sidste boliger.

Slut med delebadeværelse

Mads Kissow og Freja Friborg er i fuld gang med at bygge deres eget hus på 90 kvadratmeter inde i en af de eksisterende barakker. De har genbrugt skallen, men resten af huset er bygget op fra bunden med gulvvarme og nye vinduer.

– Vi isolerer skillevæggene med træ, gamle flasker og halm, for vi vil gerne bruge nogle materialer, der ikke skal forarbejdes og produceres bare til det formål. Og så vil vi pudse væggene og lave gulv af ler. Det er fordi vi gerne vil bygge så bæredygtigt som muligt, og det er vigtigt for os, at det bliver en simpel og stabil konstruktion.

I alt er det tanken, at huset skal koste omkring 400.000 kroner at bygge. De har nemlig ikke haft lyst til at tage lån, der skal betales af på, og heller ikke mulighed for at bruge al for meget tid på det hver uge. Det betyder, at arbejdet skrider stille og roligt frem, og at regner med at være færdige omkring marts.

– Men nu, hvor vi kan se, at det begynder at tage form og man kan ane i horisonten, at vi får vores eget badeværelse og lidt mere plads end i skurvognen, så glæder jeg mig virkelig, fortæller Freja Friborg.

I Friskoven er der nemlig delebadeværelse til samtlige af beboerne. Det har fungeret rigtig fint, og de to overvejede at lade være med at lave badeværelse i deres nye lejlighed, fordi de synes det gik så fint med at dele. Beslutningen om at installere eget badeværelse føles dog helt rigtig, fortæller Freja Friborg med et smil.

– I andelsforeningen lægger vi også op til, at de enkelte enheder skal være selvkørende, så man ikke er afhængig af fællesarealerne, hvis man ikke bor i en midlertidig bolig, forklarer de.

Fælles husbyggeri

De lægger begge masser af kræfter i husbyggeriet. Både fordi hver en arbejdstime tæller, men også fordi det er vigtigt for dem, at det ikke bliver Mads Kissow, der bygger og Freja Friborg, der passer børnene.

– Man kan hurtigt miste forståelsen for de ting, hinanden laver, hvis man ikke gør tingene sammen, og så kan vi hver især gå og føle, at man trækker det tungeste læs, forklarer Freja Friborg, som selv har taget grundforløbet på tømrer-uddannelse for at kunne bygge med.

Huset betyder, at de snart skal sige farvel til den lille skurvogn, og det umiddelbart ikke særlig vemodigt, fortæller Freja Friborg. Efter fire år på ganske få kvadratmeter er hun klar til lidt mere. Det bliver hun især opmærksom på i de iskolde og korte decemberdage, som står i stærk kontrast til de lange sommerdage med bål, guitarspil og masser af gæster på rundvisning.

– Det er sværere at bo småt, når man skal være indenfor, men i forhold til alle de aktiviteter og gæster, der var i sommer tror jeg egentlig at mange synes, det er dejligt, at der er lidt stille nu.

Og så er det dyrere at opvarme de ganske få kvadratmeter i skurvognen med en elektrisk radiator, end det bliver, når det nye velisolerede hus med lergulv skal varmes op.

– Det kommer til at koste omkring 2000 kroner om året, at varme den nye lejlighed op, fortæller Mads Kissow.

Men selvom varmen er dyr lige nu, og krisen kradser rundt omkring i det danske land, så mener fællesskabet i Friskoven, at de har fundet en god løsning på, hvordan man ikke lader det fylde for meget.

– Jeg tror, at man kan støtte hinanden i et fællesskab, og man kan skabe sin egen fortælling. Selvfølgelig skal man holde sig opdateret på nyhederne, men der er bare også en masse hverdag sammen med gode mennesker, og så bliver det en modvægt.