Ugens vandretur: Den gule rute til elverpigernes Gamledam

Lyngområdet Aarsdale Ret, Dybedal, Troldstuerne, Midterpilt, Oksemyr og højmosen Gamledam er blandt seværdighederne på denne uges vandretur med Søren P. Sillehoved.

Gamledam er en meget smuk skovmose i Paradisbakkerne. Det store naturområde på Østbornholm kendes af mange mennesker.

Stedet kan opleves via stier, som har forskellige længder og er afmærket med rødt, blåt eller gult. Alle stierne udgår fra Lisegård i den sydlige del af Paradisbakkerne.

Den gule rute kan også følges fra den nordlige del af området, samtidig får man Paradisbakkernes største naturscenerier. Alene synet af mosen Gamledam vil være hele turen værd.

Den langstrakte skovmose er omgivet af høje klipper på den ene side og dekorative graner på den modsatte side. Mosen har langs siderne store mængder af tørvemos, og på vandet flyder hvide nøkkeroser mellem øer af flydende mos. Ude på øerne vokser der birketræer og mængder af kæruld, hvis hvide totter ligner elverpigernes skørter. Mosen er ufattelig smuk, kun grantræernes susen kan ødelægge stemningen, men hvis man kan løsrive sig, fortsætter den gule rute til andre spændende oplevelser. Hvor? Se kortet.

Turen udgår fra parkeringspladsen for enden af Oksemyrevejen i den nordlige del af Paradisbakkerne, en sidevej til landevejen Nexø–Ibsker. Oksemyrevejen fortsætter derfra som cykelvej til Almindingen, og den følges i turens begyndelse. Efter 300 meter ses til højre en mindre skovsti med pæl og gult mærke. Her starter vandreturen gennem den nordlige del af Paradisbakkerne. Strækningen er på 5 kilometer.

Turens højdepunkter er:

Højmosen, der kaldes Gamledam

Den smalle sprækkedal med navnet Dybedal

Klipperne Troldstuerne

Den skumle Ravnedal, en mørk og dyster sprækkedal

Det åbne hedeområde kaldet Aarsdale Ret

Vejviservarden Midterpilt

Over stok og sten gennem bakkerne

Efter et øjebliks vandring ses til venstre en lille tilgroet mose. Det er Oksemyr. Kort efter kommer turens højdepunkt, højmosen kaldet Gamledam.

Engang var mosen kun en fugtig sprækkedal med en lille bæk. Efter at ejeren lod bækken opstemme, opstod der en lille mose, som han kaldte for Gamledam. Naturligt kom der mos af forskellige arter, og på grund af det næringsfattige miljø også flere sjældne planter. Blandt andet den kødædende røde soldug ude på det flydende mos.

For at kunne overleve fanger planten insekter med sine klæbrige gule blade. Når insekterne er fanget, lukker bladet sig, hvorefter insekterne bliver opløst af plantens enzymer. Den blomstrer i juli og august med hvide blomster på en kort stilk.

Der er blevet udplantet hvide nøkkeroser, nede i vandet er der store grønne frøer. Langs stien ses mængder af blåbær, på den modsatte side af mosen er der klipper med pletter af hedelyng og smukke enebær i søjler eller buskede former.

Gamledam kan næsten ligne en nordisk højmose. Den er smukkest i solskin og stille vejr, når det blæser suser granerne, de hvide kæruld svinger skørterne og ligner små dansende elverpiger.

Mod Dybedal.

Herfra forsætter den gule rute til næste oplevelse. Den smalle sprækkedal Dybedal. Stien følger den smalle sprækkedal, der skærer sig gennem området. Bredden er kun to-tre meter, og der er nogle steder otte meter til bunden. Store puder af mos øger stemningen i sprækkedalen, og læg mærke til klippernes mange skurestriber fra istiden.

Troldstuerne

Ruten passerer senere en samling nedstyrtede klipper med noget, der ligner grotter. Det kaldes for "Troldstuerne". Man sagde engang, der boede trolde, men det er nok kun en skrøne.

Man fortsætter derfor ruten og kommer gennem en mørk og dyster sprækkedal. Ravnedalen kaldes den. Den smalle sprækkedal har 20 meter høje og lodrette klipper på begge sider, er bevokset med mos og vedbend, og nede i bunden er der bregner og blåbær. For enden af sprækkedalen ses en bautasten, der kaldes Nasken, opkaldt efter Naskegård, der ejer dette område af Paradisbakkerne.

Aarsdale Ret

Kort efter fører stien bogstavelig talt ud i lyset til det åbne hedeområde med navnet Aarsdale Ret. Området er indhegnet på grund af fårene. Man har lavet naturpleje for at kunne bevare det åbne landskabsbillede med hedelyng.

Navnet skyldes ældre dage. Dengang havde alle mennesker på Bornholm lov til at hente lyng. Den brugte man til brændsel, foder til husdyrene og tagdækning på ældre stråtage. I dette område af Paradisbakkerne havde folk fra fiskelejet Aarsdale mellem Svaneke og Nexø lov til at hente lyng.

Hedelyng dominerer området, klipperne stikker frem, og der er enlige birketræer, der næsten ligner solister i det fremmedartede landskab med høje søjler af enebær.

Områdets største sprækkedal, Majdal, skærer sig gennem området, stort set uden træer og derfor meget markant med stejle klippesider og vandhuller med bregner i bunden. Sådan så hele den bornholmske højlyng ud, indtil man efter 1800 plantede skove og plantager.

Man hviler sig lidt på en klippe og nyder synet, og der kan plukkes blomstrende lyng og blåbær, mens man nyder de mange sommerfugle.

Mod Midterpilt

Her forenes blå rute med den gule og skiltet med teksten Højlyngsstien. Man følger stien mod venstre ned gennem en dyb slugt og opad på den modsatte side. Kort efter passeres en stor samling af sten. Det er Midterpilt, en vejviservarde anlagt på det højeste punkt i området, 113 meter over havets overflade.

I gamle dage var der stier og veje, og de vejfarende brugte derfor vejviservarder og gik efter dem. Herfra kunne man se mod Vestre Pilt og derfra til Søndre Pilt. Der er også en Østre Pilt, hvorfra man dengang kunne se toppen af Ibs Kirke, sognets kirke.

Herfra følger man stien nedad mod højre og kommer kort efter frem til cykelvejen. Den kaldes af ukendte årsager Linds Vej. Herfra fortsætter den gule rute mod rokkestenen i den sydlige del af Paradisbakkerne. Da vores rute har oplevet de største naturscenerier følges vejen mod venstre og kommer kort efter til parkeringspladsen. God tur.

Epilog

For snart mange år siden havde jeg en mærkelig oplevelse ved Gamledam. Da jeg kom gående, hørtes på lang afstand en mærkelig snurrende lyd med mange toner. De kom fra en mand med bare ben og fødder, på hovedet havde han en spids hat. Det var ham, der blæste på et instrument, som de indfødte i Australien anvender.

På lang afstand lignede han Pan, skovens gud. Han sagde goddag på tysk, da han var turist fra Tyskland. Derefter sagde han noget, jeg aldrig vil glemme. Det smukkeste sted i verden er altid, hvor du bor, men i dag har jeg oplevet det smukkeste sted i mit liv.