"Tak til alle jer gæster, hvor mange er blevet stamgæster og ægte venner af huset! Uden jer ville der ikke have været noget os," fremgår det af facebookopslaget, hvor der også rettes en tak mod personalet og leverandører.
"Nu har jeg brug for ro, hvile og heling, så jeg kan komme ovenpå igen. Jeg beder derfor pressen om at respektere, at jeg ikke har mere at sige for nu," skriver Martin Reckendorff.
Synd for Svaneke
Tidendes egen aviskok, kogebogsforfatter og madfotograf Sune Rasborg, nåede aldrig selv at spise på restauranten, selvom han har haft lyst til det. Han synes, det er synd, når nogen 'gør noget rigtig, rigtig godt' for en by som Svaneke.
– I mange år har Svaneke været præget af restauranter, der ikke fornyer sig. Der har været mange familierestauranter og lidt billige restauranter. Jeg synes, det er fedt, der er nogen, der tør satse på kvalitet - og det er ærgerligt, når det ikke går, siger Sune Rasborg.