Prisen er landet på 7,4 millioner kroner, hvilket er mere end en million kroner mindre end de 8,75 millioner kroner, som ejendommen var udbudt til hos erhvervsmægleren Gottlieb+Partners.
Christian Seitzberg erklærer sig dog tilfreds med handlen.
– Der var lidt, der skulle laves på ejendommen, og det har givet et afslag. Ejendommen har selvfølgelig også været på markedet i et stykke tid (siden sommeren 2021, red.), og det påvirker selvfølgelig også prisen, siger Christian Seitzberg.
Efter små 20 år har Park Street Nordicom nu forladt Bornholm.
– Det er med vemod, men nu må vi jo se, om der viser sig nye forretningsmuligheder for os i fremtiden, siger Christian Seitzberg.