Gert Sand takkede medarbejderne for deres indsats:
– Jeg håber, at I kommer til befinde jer godt hos Harald Nyborg.
Direktøren glædede sig over, at det endelig var lykkedes at åbne en butik på Bornholm.
– Processen har taget seks år. Måske mere i virkeligheden. Af de tre muligheder, der har været, har vi fundet den bedste beliggenhed her ved siden af Jem og Fix, som jo også er på familiens hænder. Så det er vi glade og stolte over, sagde Gert Sand.
– Selv om vi sætter forventningerne højt, har det alligevel sin begrænsning med 38.000 indbyggere på Bornholm. Normalt, når vi sender foldere ud, kan det være i 40.-50.000 eksemplarer, og vi kan få folk til at komme fra et større område. Det bliver spændende, hvad det kommer til at betyde med alle turisterne. På det område har vi gode erfaringer fra Jem og Fix, sagde Gert Sand.