Kos, Kalymnos og Teledos. De tre græske øer bliver det fra næste år muligt at besøge direkte fra Rønne. Det oplyser rejseselskabet Spies i en pressemeddelelse.
– Det er dejligt, at vi allerede nu kan tilføje endnu tre nye græske øer til næste år fra Bornholm. Da vi tidligere i efteråret lancerede det foreløbige program fra Rønne med otte afgange, fik vi flere henvendelser om, om ikke Kos kom tilbage – så det kan vi nu imødekomme, lyder det fra Spies kommunikationschef, Sofie Folden Lind, i meddelelsen.
Selskabet arbejder desuden på at tilføje yderligere to destinationer til programmet fra Bornholm. Lige nu kan man rejse direkte til Gran Canaria, Mallorca, Kreta, Skiathos, Rhodos, Kos, Kalymnos og Telendos.