– Men det man kan gøre med det sted, som vi ikke kan, det er at få en fornemmelse af ydersæsonen. For det buldrer jo derudad i højsæsonen, men det er en kunst at få det til at blomstre udenfor sæsonen. Der skal lægges energi, og man skal være der selv, mener Jes Funder-Mikkelsen.
– Bare sådan en simpel ting som at vide, hvordan vejret er. Vi er bare for langt væk, og jeg driver jo mine butikker og Morten har sit reklamebureau.
Derfor prøver de at se, om der er nogen, der er interesserede i at drive butikken videre - og allerhelst nogen, der kan have deres daglige gang omkring butikken.
– Jeg tror, det vigtigste er, at man bor på Bornholm - og måske endda i Svaneke. Selvom jeg har de butikker i København, så har jeg åbenbart ikke fornemmet, hvor vigtigt det var at være der selv, men det er bare super super vigtigt.