Sådan lyder meldingen fra Rønne Havn A/S.
– Vi har ikke hørt noget om en ny tank, så det er ikke noget, vi forholder os til. Der er jo tanke i Rønne, siger kommunikationschef Jesper Jürgensen.
Den nuværende tankstation forsvinder i forbindelse med, at opmarchområdet ved hurtigfærgens leje bliver udvidet mod nord, og Vesthavnsvej bliver omlagt. Den nye del af vejen fra Nordre Kystvej skal løbe, præcis hvor den nuværende tankstation ligger.
Rønne Havn vil ikke selv gøre nok aktivt for at finde en afløser for Q8's tank. Initiativet skal komme fra et olieselskab, og en sådan henvendelse vil blive behandlet som enhver anden potentiel forretningshenvendelse, fortæller Jesper Jürgensen.