Altid ærgerligt
Baggrunden for museets holdning er, at den gamle redningsstation primært er interessant i sin kulturhistoriske sammenhæng, og det vil sige sammen med havet, hvor man kan formidle og vise dens betydning for kystredningen og fiskernes sikkerhed på havet, fortæller Jacob Bjerring-Hansen.
– I det øjeblik, den kontekst forsvinder, altså i det øjeblik den kommer til at ligge langt oppe på land, fordi havnebassinet bliver fyldt ud, giver det faktisk ikke så meget mening mere at have den fredet. Så der har vi været rimelig pragmatiske, siger museumsdirektøren.
Han tilføjer, at Bornholms Museum altid synes, det er ærgerligt, når historiske bygninger og fredede bygninger bliver revet ned eller går til, men i den konkrete sag giver en fredning ikke mening med de ændrede vilkår, der er.
– Det er det, jeg mundtligt meddelte styrelsen, siger Jacob Bjerring-Hansen.