Molslinjen har opkrævet for lidt: Nu stiger prisen på gods

Molslinjen har over de seneste fem år opkrævet knap fem millioner kroner for lidt i godstillæg i forhold til den vareafgift, rederiet har skullet betale til havnene. Det betyder, at tillægget stiger med 27 procent 1. januar 2024.

Molslinjen opkræver et for lille godstillæg hos kunderne i forhold til den vareafgift, rederiet skal betale til havnene. Siden kontraktstart i september 2018 til og med juli i år er den såkaldte opkrævningsbalance således gået fra et overskud på knap 104.000 kroner til et underskud på knap 5.000.000 kroner. Det viser Molslinjens egen opgørelse, som blev præsenteret for Trafikkontaktrådet på dets seneste møde.

Prissætningen for det nuværende godstillæg overtog rederiet fra den tidligere operatør, Bornholmerfærgen, som, ifølge Molslinjen, så ud til at balancere. Det godstillæg, som Molslinjen opkræver hos sine kunder, skulle altså gerne svare til den vareafgift, rederiet betaler til Rønne, Ystad og Køge Havn. Men det er altså ikke tilfældet, viser Molslinjens egen opgørelse.

Ifølge Molslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, er forklaringen, at havnene har ændret deres afregningsmetoder helt tilbage i 00'erne. I gamle dage, siger Jesper Maack, betalte man vareafgift for det gods, der var i eksempelvis en løstrailer. Hvis ikke der var noget gods i den, betalte man ikke. Nu opkræver havnene imidlertid afgifter per enhed, og dermed skal rederiet også betale afgift af tomme trailere - men det betaler fragtmanden ikke vareafgift af, sådan som rederiet opkræver godstillæg i dag.

– Det er dér, ubalancen er opstået. Havnene afregner på én måde, og fragterhvervene afregnes på en anden måde, siger Jesper Maack.

Særligt sidste år, hvor der var ekstraordinært meget fragt, oppebærer en stor del af mankoen (underskudet red.) - siden er der blevet mere normale tilstande på fragtmarkedet, oplyser han.

Skal afklares nu

En foreløbig opgørelse af opkrævningsbalancen var dog ikke planlagt. Det er noget, rederiet egentlig først skulle gøre op ved færgekontraktens udløb i august 2030. Sejladsen til og fra Bornholm er nemlig samfundsbegrundet og dermed reguleret af en kontrakt mellem Molslinjen og staten ved Transportministeriet. Når der er blevet udarbejdet en foreløbig opgørelse, skyldes det imidlertid et ønske fra Trafikkontaktrådet, oplyser Jesper Maack.

– I diskussionen med fragterhvervet om stigninger i priserne for fragt, som på alle andre billetter, kom det på bordet fra Trafikkontaktrådet, at balancen skal afklares nu.

– Nu er vi blevet opmærksomme på, at ubalancen har taget fart over de her fem år. Så nu kan vi hen over de næste syv år af kontraktperioden nå at få det her udlignet, så vi, hvis vi skal forlade Bornholm i 2030, når der kommer et nyt udbud, kan få det til at balancere, siger Jesper Maack.

Det er nemlig vigtigt for rederiet, givet den måde, kontrakten er udformet, siger han.

– Ordningen er sådan, at hvis vi har taget for meget, når kontrakten opgøres, så skal vi betale tilbage til staten. Hvis vi har taget for lidt, må vi selv ligge og rode med det.

Men i det svar ligger et opfølgende spørgsmål: Hvorfor har I ikke tidligere råbt vagt i gevær?

– Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Måske er det simpelthen, fordi det reelt først er noget, man opgør, når kontrakten er slut, og at den her ubalance har sneget sig ind undervejs. Det er det bedste bud, jeg har lige nu, siger Jesper Maack.

I et tillæg til kontrakten mellem Molslinjen og staten, som er underskrevet den 25. marts 2019 - med tilbagevirkende kraft til da Molslinjen begyndte at sejle til Bornholm - fremgår det ellers sort på hvidt, at eksempelvis Rønne Havn allerede dengang opkrævede afgifter uanset om godsenheden er læsset eller tom. Det fremgår her samtidig, at Molslinjen alene opkræver en afgift fra kunderne for kun læssede enheder.

Hvorfor valgte I ikke dengang at begynde at opkræve afgifter for også tomme enheder?

– Jeg tænker, det her handler om, at de, der transporterer gods, synes, de kun skal afregnes vareafgift for læssede trailere - og ikke ønsker vareafgift på tomme godsenheder. Men det har jo ændret sig hos havnene. De afregner ikke vareafgifter længere, men afregner fladt for alle godsenheder - uanset om der er noget i dem eller ej, siger Jesper Maack.

Han gør opmærksom på, at den prisstruktur, som der sejles med i øjeblikket, er præcis den samme som i Danske Færgers kontrakt fra 2005 til 2011 og fra 2011 til 2018, hvor der var balance ved kontraktens udløb.

Stigning på godstillæg

Molslinjen kom ud af 2022 med et overskud på 98,3 millioner kroner på hele sin forretning. Det viste årsregnskabet, der blev præsenteret på rederiets generalforsamling i slutningen af juni. Men nogle af disse millioner kan ikke bruges på at udligne underskuddet på opkrævningsbalancen, slår Jesper Maack fast.

– Nej, det synes jeg vil være en noget skæv måde at regne på. Man kan sige, det her er business. Det her er forretning. Gods koster noget at få til Bornholm, og nu har afregningsmodellen ændret sig for den måde, havnene afregner på, siger han og tilføjer:

– Det skal jo nødvendigvis afspejle sig i den samlede afregning. Så der skal være balance i det her, så de udgifter, der er, også bliver dækket.

Derfor vil prisen på at få fragtet gods frem og tilbage stige fra den 1. januar 2024. Konkret stiger godstillægget med 27 procent per godsenhed, hvoraf 16,4 procent udgør et olietillæg, som skal modvirke de stigende energiomkostninger, oplyser Jesper Maack. Det vil for eksempel sige, at godstillægget for en læsset løstrailer, som overføres på Rønne-Køge, og som i dag koster 499 kroner stiger til 632 kroner ved årsskiftet.

– Men godstransporten til Bornholm er jo understøttet kraftigt, så det er meget billigt at transportere gods til Bornholm. Så nu er det ikke helt så billigt længere.

Nu bliver det lidt dyrere?

– Ja.

I er ikke bange for, at det kommer til at betyde noget for den mængde fragt, der kommer med færgen?

– Det tror jeg ikke. Vi snakker jo meget, meget store mængder fragt, så det er ikke så meget i den enkelte situation. Så nej, det forestiller jeg mig ikke får nogen indflydelse.

Jesper Maack oplyser desuden, at Transportministeriet ikke har haft nogle bemærkninger til stigningen på godstillægget.

Trafikkontaktrådet fik på sit seneste møde præsenteret en status for opkrævning af godstillæg. I tabellen ses det tydeligt på bundlinjen, at underskuddet på balancen er vokset. Tabel: Molslinjen