Ikke-vestlige indvandrere er mere i job end bornholmske mænd

Over de seneste 10 år er der sket en stor stigning på antallet af ikke-vestlige indvandrere i job.

Tilbage i april viste en analyse fra Dansk Erhverv, at antallet af beskæftigede ville være faldet på Bornholm, hvis ikke den internationale arbejdskraft holdt hånden under beskæftigelsen.

Nu viser en ny analyse fra SMVdanmark, at ikke-vestlige indvandrere også får en højere beskæftigelse. Mændene er endda en snas foran danske mænd, viser analysen, som baserer sig på tal fra Jobindsats og Danmarks Statistik.

Af mændene blandt ikke-vestlige indvandrere er 61,6 procent i job, mens tallet er på 61,5 procent blandt danske mænd fra 16-64 år.

Udviklingen for de ikke-vestlige indvandrere er gået fra 32,6 procent i 2015, 50,8 i 2020 og er altså nu oppe på 61,6 procent.

Det er der flere årsager til, lyder det fra Allan Westh, centerchef i Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering i Bornholms Regionskommune.

– Tallene er jo inklusiv ukrainere, som også tæller som ikke-vestlige indvandrere. Så der er en del af forklaringen. Havde man taget tallene for tre år siden, havde det set anderledes ud, men selv hvis vi renser dem for ukrainere, ligger vi højt, fortæller han.

Fordel med brug for arbejdskraft

Han tilføjer også, at beskæftigelsen for ukrainere i job ligger på 80-85 procent, som også er afhængigt af sæsonen.

Men kommunen og Allan Westh vil dog heller ikke tage hele æren for, at Bornholm ligger som nummer 11 af kommunerne med den største beskæftigelsesrate for mandlige ikke-vestlige indvandrere i job.

– Der er rigtig meget, der sker af sig selv, så det kan vi ikke. Den har bare været stigende de sidste 10 år og endnu mere de seneste to år. Hvis man tager andre steder i udkantsområder, er der de samme tendenser. Og vi har på Bornholm en lav ledighed og brug for arbejdskraft. Mange er taget til storbyerne, og derfor er der endnu mere brug for arbejdskraft i provinsen, siger Allan Westh.

Med i tallene skal det dog også siges, at 10 ud af de 11 kommuner - deriblandt Bornholm, hvor ikke-vestlige indvandrermænd har en højere beskæftigelse end de danske mænd, der er beskæftigelsen blandt de danske mænd relativt lav sammenlignet med resten af Danmark.

Allan Westh kommer dog også med, hvad de har gjort for at forsøge at få ukrainere, flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere i job.

– Vi har jo gjort en masse ting. Der er sproget, som man kommer med på helt fra dag et. Men der er også den virksomhedsrettede indsats. Her har vi lavet fælles opkvalificeringsforløb, hvor slagteriet har stillet sig selv til rådighed med korte praktikforløb, hvor de blev oplørt. Efterfølgende er mange blevet ansat. Det har vi også gjort med mindre virksomheder, men det er mere løsning til den enkelte virksomhed og person, hvor vi hos slagteriet kunne lave det i en større gruppe, fortæller Allan Westh.

Skattekroner i kassen

Det går dog også fremad flygtninge fra andre lande, som er kommet i jobs.

– På den måde er det en relativt stor succes, fordi det også betyder, at de bliver rollemodeller for nogle andre, hvor de kan se, at når man kommer ud og tjener sine egne penge, så kan man i højere grad frigøre sig fra os, fra systemet. Man kan typisk flytte ind bedre boliger, hvor man har bedre plads til ens børn. Derfor har det været meget positivt her de senere år.

Det er også ret naturligt godt for det bornholmske samfund, når flere kommer i arbejde og kan bidrage med blandt andet skattekroner til kommunekassen.

– Arbejdsgiverne tænker jo en del på at få besat stillingerne nu og her, hvor kommunen rigtig gerne vil have, at der er flest muligt, der bosætter sig og etablerer sig og er med til at bidrage til børn i vores institutioner og skattebetalende til kommunens drift, siger han

– Mange har jo også børn med eller får børn, mens de er. De kan også blive en aktiv del af samfundet. Og det er vigtigt, fordi noget af det, vi kan se, er, at mange kommer jo fra en kultur, hvor man ikke har haft eksempelvis børnepasning. Der er vi nødt til at fortælle dem helt fra dag et, at her kan man få børn passet, så derfor kan I godt gå på skolecenter, I kan godt gå ud og få et job og så videre. Det er, hvad man kan kalde en "onboarding" til Bornholm, hvor vi skal tænke hele vejen rundt og gøre dem trygge.

Blandt de kvindelige ikke-vestlige indvandrere ligger tallet for Bornholm mellem 0-10 procent under beskæftigelsen for danske kvinder, men det bevæger sig også i den rigtige retning, lyder det.

Indvandrere

Der er flere måder at definere indvandrere på, men en del opdeler i "vestlige" og "ikke-vestlige".

Vestlige indvandrere er fra EU-medlemslande, Norge, Island, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Andorra, Vatikanstaten, samt USA, Canada, Australien og New Zealand.

Alle, der ikke kommer fra disse lande, er dermed "ikke-vestlige", og derfor er indvandrere fra eksempelvis Ukraine også "ikke-vestlige", selvom dele af landet ligger i Europa.