– Jeg kan ikke sige præcist, hvad det er. De har meddelt, at de ikke kan starte i november. Det er noget kontraktligt, hvor der er nogle uoverensstemmelser, sagde borgmester Jacob Trøst (K) til Tidende i løbet af weekenden.
Ifølge Stefan Olin er det dog en situation, man meget sjældent ser.
– Jeg har ikke set noget lignende med kontraktbrud på den her måde. Jeg kender ikke årsagen til forsinkelsen, og måske er der nogle juridiske rammer, der ikke er på plads. Det ender nok med at blive en småuløselig sag med advokatskriverier frem og tilbage, fortæller den administrerende direktør.
Da HCS sidste år vandt udbuddet, indgav Fugato, der også havde budt på opgaven, en klage til Klagenævnet for Udbud, fordi Fugato mente, at Bofa havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Klagen blev afvist, men i samme forbindelse påpegede Fugato, at de så nogle mangler i HCS' løsning. Nogle af de samme mangler så Stefan Olin også.
– Jeg mener ikke, løsningen var komplet. Det ender med at være pris, der er det primære parameter, og det er jo fair nok, men så skulle man måske nok have sænket ambitionsniveauet i stedet, siger han.