Det skriver Rønne Havn torsdag i en informationsmail.
Stålprofilerne skaber fundamentet for den stabile kajvæg med 11 meters vanddybde, som skal kunne modstå de store belastninger, der er et krav til en multifunktionskaj i Rønne Havn. Den store hammer, der med timelange serier af rytmiske nedslag har sikret profilernes placering og forstyrret freden for beboere tæt på havnen, er nu småt færdig med sin del af opgaven.
MT Højgaard holdet er nu gået i gang med at etablere opankringen af kajen for at sikre, at den færdige kajkonstruktion kan bære belastningen fra de forskellige elementer, som multifunktionskajen vil blive udsat for i fremtiden. I de kommende uger vil dykkere arbejde tæt sammen med håndværkere og projektledere på land for at sikre, at forankringen installeres korrekt. Opankringen er en teknisk krævende proces, der kombinerer avanceret ingeniørkunst med præcisionsarbejde både over og under vand.