I Breno's i Snogebæk var der plads til 120 gæster inde og 100 udendørs. Til sammenligning er der 20 indendørs pladser i hans nye café i Nexø.
– Så det passer mig udmærket. Jeg håber, det bliver mere hyggeligt. Det her er et lile sted, hvor jeg ikke skal have et stort personale eller ud i dyre investeringer, siger Breno Pedersen, der fortrinsvis vil drive cafeen selv, men også ansætte i det omfang, der er brug for.
Stil, stemning og menu vil i stort omfang fortsætte, lover han.
– Der bliver fortsat tapas og sandwich, men jeg laver også lidt om.
Breno Pedersen åbner sin udgave af H8 midt i marts og vil i foråret have åbent i weekender og senere også hver dag. Han forventer også at have åbent en stor del af året.