– Ja, men det gælder om at holde skruen i vandet og se, om vi kan sælge vores ost til en højere pris. Det er jo afgørende, kan man sige.
Erhvervet og de stigende elpriser
Bornholms Energi og Forsyning oplyste onsdag, at elprisen på Bornholm stiger voldsomt, således at en typisk familie på fire fra næste måned skal forvente at betale 1.000 kroner mere om måneden i strøm, hvilket giver en stigning på cirka 70 procent i forhold til sidste kvartals priser.
Men for virksomheder bliver den procentvise stigning faktisk endnu større.
Og hvad med dig selv, som har malkekvæg, og de øvrige landmænd, hvordan påvirker det jer?
– Jamen, når energiprisen stiger fire-fem gange i forhold til det normale, så skal mælken stige tilsvarende for at få den samme økonomi i det. Det eneste, vi kan håbe på, er, at prisen falder igen. Måske ikke til helt det samme niveau, men et lavere niveau end nu.