– Men jeg var lidt i tvivl, fordi det var 20 år siden jeg havde sagt farvel til frisørverdenen, siger Naja.
Kærlighed ved første klip
Det var muligheden for selv at bestemme sin arbejdstid, der blev den udslagsgivende faktor for den 40-årige tilbageflytter, og lokalet var ikke svært at finde. Naja skrev ud på sociale medier og efterlyste ledige lokaler på Nordbornholm, og kort efter blev hun kontaktet af en af de andre mødre fra mødregruppen, der skrev, at hendes mand lige havde opsagt sin lille hjørnebutik i Allinge.
Salonen er placeret overfor Folkemødehuset med fantastisk udsigt til havet og livet på gaden.
Det var kærlighed ved første klippe.
– De der klippevægge kan noget specielt, siger hun og peger på bagvæggen, der er af rå granit.
Hun vender sig om og kigger ud.
– Udsigten og de store vinduer, det kan også noget.
Da beslutningen først var truffet, faldt det hele på plads indenfor et par måneder. Naja Stenberg Andersen fandt en frisørstol med vask på Sidste Stop før Bofa, kundestolen fik hun fra den nu lukkede Bjørns Salon i Rønne, og en dag troppede Najas mor op med en klippetaburet.
Kom med det samme