Han forklarer, at hotellets 47 værelser alle er blevet renoveret de seneste par år, og derfor mener han, det er et problem med hunde på værelserne, i hvert fald når der er tale om fire i ét værelse.
Direktøren mener, han har givet hundene en chance, men at det ikke er dem, der er noget i vejen med, men snarere deres ejere.
– Grundlæggende er det et problem, at når der er mere end en hund på hotellet, så gør de. Og så kan folk ikke forstå, at de ikke må have deres hund med i restauranten. Og det sidste problem, og det er næsten det værste, det er, at selvom der står i hundereglerne, at de ikke må være i sengene, så ved vi faktuelt, at de ofte sover i sengene, siger Peter Ødgaard Pedersen.
Hotellet har mange stamgæster, og hotellet er, hvad direktøren kalder et 50 plus hotel, og mange af gæsterne har klaget over hundelarm under deres ophold. Men der er også et andet dilemma for hotellet, som bliver forbedret, ved at nægte hundeadgang.
Mangel på personale