Derfor har det lange udsigter med eldrevne traktorer

Det må da være godt for miljøet, hvis alle traktorer og mejetærskere, der kører rundt på de bornholmske marker, kørte på el i stedet for dieselolie. Det er bare ikke realistisk lige nu. Til gengæld er der andre tiltag, som gør landbruget mere miljøvenligt.

Bornholmerne køber i højere grad elbiler end det øvrige Danmark, og det passer jo rigtig godt sammen med beretningen og målet om, at vi skal være en grøn ø.

Men selvom der indenfor landbruget bliver arbejdet meget med miljøpåvirkninger, så er der stadig lang vej til, at traktoren og mejetærskeren kan køre på el. Det fortæller erhvervssælger hos Nyboes Auto i Rønne, Michael Jensen.

Nyboes Auto er en forholdsvis ny spiller på markedet indenfor landbrugsmaskiner, og Michael Jensen er da også først kommet til for halvandet år siden, men med en lang erfaring i bagagen.

– Jeg har været i branchen siden barndommen. Mine forældre havde en landbrugsforretning i Østerlars, som senere blev overtaget af Hellisen, hvor jeg har været sælger i 23 år, fortæller han.

Det er ikke så nemt at få fodfæste i en gammel branche, men Michael Jensen mener, at det går ret godt.

– Det er et langt og sejt træk at starte med et nyt område på Bornholm, men vi har allerede solgt seks traktorer, og det synes vi er ret godt, siger han.

Nyboes Auto handler med traktorer og mejetærskere af mærket Case, og selvom der er god gang i udviklingen af ny teknologi, så er derstadig lang vej, når det gælder, om landbrugets maskiner kan køre eldrevet.

– Det går langsomt, men sikkert. Hos Case arbejder man meget med el, men de har lige nu ikke noget, der kan køre. Så vi har ikke nogen el-traktor på hylden lige nu. Vi kan sælge en brinttraktor, men da man ikke kan tanke brint på Bornholm, er det ikke så interessant, mener Michael Jensen.

Gps-styring hjælper miljøet

En traktor skal kunne køre mange kilometer på en lang dag, når marken skal sås, harves eller pløjes, og den skal kunne trække tungt udstyr efter sig. Og netop det er en stor årsag til, at det er svært at få de store maskiner over på ren eldrift.

– Det er simpelt hen på grund af batterierne. Traktoren skal kunne køre en hel dag og have mange kræfter til at trække forskelligt udstyr. Og hvis det skal lykkes, så vil batterierne, som det ser ud lige nu, være alt alt for tunge. Men det skal nok komme. For de arbejder hårdt på det, ved jeg, forsikrer Michael Jensen.

Han oplyser, at der i øjeblikket laves mange forsøg med eldrevne traktorer indenfor særlige afgrøder. Det gælder for eksempel til høst af vinmarker, altså såkaldte rækkeafgrøder, hvor der lige nu er en stor udvikling i gang, hvilket vi ikke har så meget af i Danmark.

Ud over denne udvikling bruges der visse steder i dag små eltraktorer til fodring af dyr og mindre opgaver på gårdene.

Det der dog de senere årisær har været med til mindske den miljømæssige påvirkning for landbruget, er brugen af gps-systemer, mener Michael Jensen.

Her lægges marken ind i et system, og traktoren bliver indstillet til at køre i faste kørespor, som sikres via gps i maskinen.

– Det betyder, at man kan køre med den totale kørebredde på den maskine, man har bagefter. Den arbejder i fuld bredde, så at sige. Og på den måde reduceres CO2-udslippet, for der bruges mindre brændstof, og fordi gps'en præcis kan styre, hvor traktoren kører, så sikrer man, at der ikke er overlap på marken, altså at man ikke sprøjter eller sår samme sted flere gange. Og på den måde bliver landbruget grønnere, siger Michael Jensen.

Ud over besparelsen på miljøet, hvor der med den nye teknologi bruges mindre sprøjtemiddel, så er det også godt for landmandens økonomi.

– Der bruges mindre dieselolie og færre arbejdstimer, fordi man kan håndere marken hurtigere.

Føreløse traktorer på vej

En generel mangel på arbejdstagere indenfor mange erhverv, og altså også landbruget, kan ny teknologi også afhjælpe på sigt. Det kræver dog en ændret lovgivning.

– Det, der snart kommer frem, er førerløse traktorer. Lige nu kunne man faktisk godt have det, for teknologien findes, hvor maskinen bare er indstillet til at køre på et bestemt område på en mark, men vores lovgivning i Danmark siger, at der altid skal sidde en person i traktoren, siger Michael Jensen, og han mener, at vi i Danmark er ret langsomme med lovgivning, så det kan tage mange år, før det bliver aktuelt.

Systemet med førerløse traktorer fungerer egentlig på samme måde som en robot-plæneklipper eller støvsuger. Via gps indtegnes markens område, og der indstilles, hvad traktoren skal gøre i bestemt situationer, og så er det bare at sætte den i gang.

Og i forhold til miljøet kan en førerløs traktor også programmeres til at køre længere på hver liter brændstof, end en medarbejder kan præstere. Og som brændstofpriserne er i øjeblikket, så handler det om at køre så brændsoftseffektivt som muligt, hvilket også er vigtigt, når en landmand køber en ny traktor.

– Ja, det er et vigtigt parameter, og det bliver jo mere og mere relevant, nu hvor brændstoffet bliver dyrere. Det vigtigste for landmanden, når han køber ny traktor, oplever jeg dog som værende den service, der følger med, særligt når vi bor på en ø. Landmanden skal være sikker på, at maskinen ikke holder stille for længe, hvis den går i stykker. Så det er vigtigt for dem at have en aftale med nogle, der har den rette knowhow til at fixe det, der skal fixes, siger Michael Jensen.

Og der er en forholdsvis stor kundeguppe indenfor landbruget på Bornholm.

– Jeg vurderer, at der lige nu er 100-150 effektive landbrug på Bornholm. Og de ska bruge nye maskiner løbende, og der er en del, der fornyer deres materiel i øjeblikket.

Kornpriser er lige nu meget høje. Tjener landmændene mange penge?

– Ja, det gør de og alligevel ikke. For alle deres råvarer er jo også steget ekstremt meget. Jeg har talt med landmænd, der i år har måttet betale dobbelt så meget for gødning, som de gjorde sidste år. Så hvis kornpriserne holder, så tjener de måske det samme som sidste år, vil jeg tro.

Michael Jensen fortæller også, at den danske svinepris ikke har fulgt med resten af Europa. Og da energien er blevet langt dyrere i år, så er bundlinjen ikke særlig god.

– I Spanien er svineprisen for eksempel omkring 16 kroner kiloet. I Danmark ligger den omkring 13 kroner. Der bliver simpelt hen slagtet færre grise, og i Danmark laver mange selskaber, for eksempel Danish Crown, langtidskontrakter over flere år. Så stigende priser på energi og råvarer gør ikke, at landmændene bare kan sætte prisen op på deres svin, forklarer Michael Jensen.