– Vi har lavet et overskud på en million kroner, men dividerer man det ud på 12 butikker, så kan man se, at hver butik har genereret 250 kroner i overskud om dagen. Det imponerer de færreste revisorer og bankfolk. Så på den ene side er det helt fantastisk, og på den anden side er vi bare på vej med det, vi har startet for år tilbage.
Bornholm i Vejle
Men hvorfor er danskerne vilde med at købe chokolade, flødeboller eller andre bornholmske varer, som butikkernes hylder også bliver fyldt med?
Det har Peter Bræstrup en forklaring på:
– Rigtig mange mennesker har en præference til Bornholm. Der er også mange andre lækre øer som Samsø, Læsø og Langeland, men Bornholm er bare det sted, hvor alle skolerejser er gået til, og så er Bornholm kendt som øen med den søde tand, og vi har kokkekonkurrencer og så videre. Så alle de der små lag, de er med til at holde hånden under at konceptet og de mennesker, der tager det til sig har en lille smule mere ballast at stå på.