Auktionshus åbner i Tejn

Auktionshus åbner i Tejn
Niels Lau har i seks år arbejdet for Lauritz.com. Nu arbejder han videre for afløseren. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYHED | ABONNENT | 8. NOV 2023 • 15:30
Tommy Kaas
Redaktør
NYHED | ABONNENT
8. NOV 2023 • 15:30

Firmaet, der har overtaget størstedelen af det konkursramte Lauritz.com, har åbnet filial på Bornholm.

Auktionshuset.com, som tidligere i år købte hovedparten af Lauritz.com efter en konkurs, åbner nu et indleveringssted på Bornholm.

Lauritz har tidligere blandt andet haft til huse hos Michael Andersen på Lille Torv i tre år og i torvehallen i Rønne i tre år, men Auktionshuset.com har nu fundet sin adresse nordpå.

Det bliver således på Havnevej 15 i Tejn, at auktionshuset slår dørene op til et indleveringssted. Der bliver relativt begrænsede åbningstider med et par timer torsdag og fire timer fredag og lørdag. På Bornholm bliver det Niels Lau, der står i spidsen for indleveringsstedet. Han stod også for indleveringsstedet under Lauritz.com.

Chefen bliver Per Helmer Nielsen, der er vurderingschef hos Auktionshuset.coms afdeling i Odense. Det betyder med andre ord, at emner, der bliver indleveret til auktion i Tejn, bliver kørt til Odense, hvor de så bliver sat til salg via auktionshusets hjemmeside.

Niels Lau fortæller, at lokalet i Tejn bliver en opgradering i forhold til Lauritz' indleveringssted.

– Det giver os nogle muligheder for at have vurderingsmænd på besøg og holde nogle aktiviteter, siger Niels Lau til Tidende.

Auktionshuset er allerede i gang i Tejn.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT