50.000 tons skærver på vej til havnen

NOTITS | 31. AUG 2024 • 19:00
NOTITS
31. AUG 2024 • 19:00

De sidste 50.000 tons skærver er ved at blive leveret til Rønne Havns projektareal i Sydhavnen. Allerede i slutningen af året skal det nye areale tages i brug, når Vestas kommer med 76 nye 15 megawatt-vindmøller, som skal udskibes til det polske havvindmølleprojekt Baltic Power.

– Vi er langt med at færdiggøre det nye projektareal og får lige nu leveret de sidste 50.000 skærver fra NCC’s granitbrud ved Snorrebakken. Som en del af bæredygtighedsstrategien for hele udbygningen tilstræber vi at købe så mange lokale materialer som muligt. Derfor har vi også så vidt muligt brugt lokale materialer til arbejdet med at bygge det nye projektareal, og det har været en fornøjelse at kunne have så meget granit til rådighed på Bornholm, siger MT Højgaards projektchef, Dan Harborg Locht, i en informationsmail fra Rønne Havn.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT