Ungdomspartier står sammen om at fjerne forsvarsforbeholdet

Stem ja den 1. juni for ungdommens skyld, skriver en række unge politisk engagerede bornholmere.

Snart får ungdommen lov til at vise, at vi ikke er bange for at tage ansvar. At vi ikke er bange for at vise kulør. At vi ikke er bange for at ændre på status quo. Den 1. juni får vi muligheden for at tage ned til stemmeurnerne og stemme JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Et forbehold, som holder Danmark uden for indflydelse. Et forbehold, der udtrykker frygt for at samarbejde. Et forbehold, som bør afskaffes nu.

Grundtanken bag etableringen af det EU som vi kender det i dag, har altid været at sikre freden i Europa. I al sin tid, har EU ageret som en blød magt med sit fokus på frihed og samhandel. Men i dag står vi over for en verden som er blevet mere usikker, og derfor skal EU finde en ny rolle at spille på den udenrigspolitiske scene. Rusland der i flere år har raslet med sablen i Ukraine og et tvivlsomt USA har resulteret i, at flere medlemslande tilbage i 2017 gik sammen i et nyt fælles forsvarssamarbejde: Pesco. Et samarbejde der skal give EU's medlemsstater mulighed for at arbejde tættere sammen på sikkerheds-og forsvarsområdet, hvor Danmark er et af de eneste lande, der står uden for.

I en mere og mere globaliseret verden, hvor vi bliver mere og mere afhængig af hinanden, er det ude af trit med virkeligheden stadig at have et forbehold for internationalt sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Vi står overfor en virkelighed, hvor måden man fører krig på ændrer sig. Cybersikkerhed bliver mere og mere vigtig at have fokus på. Især på områder som cyber, virker det urealistisk at gå ud fra, at Danmark kan stå alene i en verden i opbrud.

Når man som EU-tilhænger går ud og plæderer for en afskaffelse af et mildest talt ukonstruktivt forbehold, så bliver man ofte mødt med EU skeptikernes skræmmekampagner om en EU-hær, eller at Danmark afgiver suverænitet. Vi har jo Nato? Hvorfor er det ikke nok?

For at gøre det helt klart for dem som skulle være i tvivl. Der kommer IKKE en EU-Hær. Ja, nogle hardcore føderalister leger da med tanken, men EU kan ikke bestemme over enkelte landes militære enheder uden landets accept. EU’s forsvarspolitik er både mellemstatsligt og frivillig. Hvis danske soldater lige pludselig skal være en del af en overstatslig EU-hær, så skal Danmark godkende det først. Danmark har vetoret. Det er igen urealistisk at forestille sig en situation hvori samtlige EU-lande frivilligt sender tusindvis af soldater til at samle en overstatslig EU-hær. Derfor er der heller ikke hold i virkeligheden, når der bliver opbygget et falsk narrativ om, at Danmark afgiver en masse suverænitet ved at afskaffe forbeholdet. Det gør vi helt enkelt ikke. Danmark kan frit vælge at deltage eller udeblive fra diverse forsvarsmæssige aktioner i EU-regi. Danmark afgiver ingen suverænitet over eget militær eller os borgere, til gengæld får vi muligheden for at have indflydelse på EU’s Forsvars og sikkerhedspolitik, og vi får mulighed for at tage den samme mængde ansvar som vores venner i EU.

Synspunktet er forfattet af:

Niklas Stenbye, Formand Venstres Ungdom Bornholm

Julie Pauch Nymark, Folketingskandidat for Venstre Bornholm

Sebastian Larvad, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Bornholm

Sofie Christiansen, Formand Socialistisk Folkepartis Ungdom Bornholm

Frederik Rigstad, Næstformand Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Bornholm

Gustav Mossin Rømer, Næstformand Venstres Ungdom Bornholm

Men er Nato så overflødigt? Hvorfor ikke bare kun prioritere NATO? Svaret er simpelt. EU skal ikke ses som et alternativ til Nato, men som et supplement. Nato er stadig vores primære militære forsvarssamarbejde, ligesom det er for mange andre EU-lande. Men i en virkelighed hvor den bærende søjle i Nato, altså USA, bliver mere og mere indadvendt, og en verden under forandring, er det vigtigt, at vi i Danmark viser, hvem vi holder med, og viser hvem vi gerne vil samarbejde med. Vi kan ikke have et forbehold som signalerer, at vi ikke ønsker at samarbejde - for det gør vi. Projektets ramme og struktur betyder, at man kun behøver at bidrage hvis man er parat og villig. Derfor afgiver Danmark ikke sin suverænitet ved at afskaffe forbeholdet, da det er helt op til os, hvor vi kan og hvor vi vil hjælpe.

Ved at udvikle forsvarskapaciteter, og investere i fælles projekter, vil alle medlemsstater få et markant løft i deres militante styrke, og af den grund bliver projektet ikke set som en trussel overfor Nato, da et stærkere EU, kun vil betyde et endnu stærkere Nato.

Kommer der meget mere militær af at afskaffe forbeholdet? Nej ikke nødvendigvis. Kun hvis vi ønsker det i Danmark. Det er vigtigt at forstå, at Danmark har vetoret over alt militær og udenrigspolitik i EU. Derfor er dette ikke nødvendigvis et spørgsmål om en ny militær oprustning, men et spørgsmål om, hvilket hold Danmark ønsker at være en del af. Hvem ønsker vi at samarbejde med? Vi synes, at det er EU.

Betyder en afskaffelse af forsvarsforbeholdet så, at krigen i Ukraine stopper? Selvfølgelig ikke. Men den nuværende sikkerhedspolitiske situation som Europa befinder sig i, er en ideel mulighed for at kigge vores internationale ansvarssamarbejde efter i sømmene.

Derfor står vi sammen om at stemme ja den 1. juni. Fordi vi ved, at internationalt ansvar og samarbejde er vigtigt. Fordi vi ved, at verden bliver mere og mere forbundet. Fordi vi ved, at indadvendt nationalisme hører fortiden til. Stem ja den 1. juni for ungdommens skyld.