Restaurant Gruppen sikrer fortsat udvikling i Svaneke

Restaurant Gruppen sikrer fortsat udvikling i Svaneke
LEDER | DEBAT | Torsdag 27. marts 2025 • 05:30
LEDER | DEBAT | Torsdag 27. marts 2025 • 05:30

Med opkøbet af Vinøst bekræfter Restaurant Gruppen sin position som en afgørende spiller for helårsbeskæftigelse og kvalitet i bornholmsk erhvervsliv.

Restaurantgruppens beslutning om at tage Vinøst under sine vinger er en glædelig nyhed, ikke bare for Svaneke, men for hele vores fællesskab. Dermed sikres en fortsat udvikling og det imponerende udbud af gastronomiske oplevelser, som byen er kendt for. Opkøbet viser, at større lokale virksomheder kan være nøglen til at skabe stabilitet og økonomisk vækst – en vækst, der kommer alle på Bornholm til gode.

Vinøst har længe været en perle på Svaneke Torv, og det kunne nemt være blevet et tomt lokale med lukkede vinduer, som vi kender det andre steder fra, da meldingen kom om, at vinbaren og restauranten ville dreje nøglen om. I stedet viser Restaurantgruppen ansvarlighed og investerer i et sted, der har et stort potentiale og en vigtig placering i byen ligesom sælger har været imødekommende til at skabe liv i byen. Med et koncept, der stadig vil fokusere på social dining, tapas og vin, vil stedet uden tvivl fortsætte med at være et attraktivt mødested for både bornholmere og øens besøgende.

Når virksomheder som Restaurant Gruppen ekspanderer, sikrer de ikke blot kvalitet i restaurationsbranchen, men også en række helårsarbejdspladser med skatteindtægter, der understøtter vores kommunale velfærd. Gruppens engagement viser, hvordan det bornholmske erhvervsliv kan trives gennem stordriftsfordele og samtidig holde fast i lokale værdier og forståelsen for Bornholms særlige dynamik.

Restaurantgruppen driver allerede velkendte steder som Svaneke Bryghus Restaurant, Pakhuset og B’s Fiskeværksted. Tilføjelsen af Vinøst under et nyt navn betyder, at gruppen vokser yderligere som arbejdsgiver og styrker sin rolle som en lokal virksomhed, der forstår vigtigheden af at skabe varig beskæftigelse på Bornholm.

Det er en glæde at se denne type engagement og erhvervsudvikling. Tillykke til Restaurant Gruppen med købet – en investering, der ikke blot er klog for virksomheden selv, men også vigtig for vores samfund og sammenhold.

Følg debatten på facebook!

KAMPEN OM KULHUSET

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer
TOPNYHED | ABONNENT

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer

Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Sandvig har en svær opgave foran sig. Sagen om det historiske kulhus skal landes, så byen får liv, kulturarven sikres og indbyggerne fortsat kan nyde deres nuværende forhold.
FÅ ABONNEMENT