Hvad er dog Regionskommunens plan?
I det kommende forår, hvor vi skulle glæde os over nyudsprungne træer og grønne blade, spolerer I vores forventningens glæde og farer frem med store maskiner og motorsave og fælder og rydder! Det er nemlig ikke det eneste sted i disse tider, som må holde for; det er blevet mere regel end undtagelsen at se denne vandalisme her på øen.
For år tilbage startede man med at beskære de træer, der stod langs med cykelstien til Nyker. Kort tid efter fældede man dem allesammen. Træer er smukke og giver læ. Nu er den cykelstrækning da ikke noget at skrive hjem om! (Her en tak til Maskingården, fordi de har plantet et læbælte som man dog kan glæde sig over!)
Kommer man ad vejen op til Bofa ad Torneværksvej, så virker det som om et træhadende uhyre har ryddet voldsomt op på begge sider af vejen. Kunne man dog ikke have nøjes med at tage de træer der stod tættest til vejen?