Det er et faktum, at over halvdelen af de ældre over 70 år ikke får den hjælp, som de har brug for. Det er især hjælp til rengøring, der efterlyses, men også så elementære ting som hjælp til at komme i tøjet, tage bad, eller købe ind.
Det gælder især de mange enlige ældre, der ikke har hverken en partner eller pårørende i deres hverdag. Der er en tydelig social hældning der gør, at de mest sårbare ældre, er dem uden pårørende eller økonomiske ressourcer, der udgør en særlig risiko for at opleve omsorgssvigt og omsorgsfattigdom, med konsekvens for deres livskvalitet. Der er tale om et massivt svigt, når så mange svækkede ældre står uden den hjælp, som de har brug for.
Livskvalitet
Der er en umiddelbar, klar sammenhæng mellem oplevelsen af utilstrækkelig hjælp i hverdagen og livskvalitet. Livskvaliteten bliver simpelthen dårligere, hvis man ikke oplever at have tilstrækkelig hjælp til hverdagsopgaver.
Men som nævnt i indledningen, inspireret af den fremragende danske film: Hjem kære hjem, er det altså også uhyre vigtigt, at samfundet og vi allesammen begynder at vise kærlig omsorg over for de mange personer, der netop tager dette vanskelige, men så nødvendige omsorgsarbejde.