LEDER / DEBAT / 17. SEP • 05:30

Korthuset faldt i Svaneke

Korthuset faldt i Svaneke
Dette foto er taget fra stien mellem Madvigsgade og Hellig Kilde, der løber i en fordybning. Privatfoto

Det svækker borgernes retssikkerhed og øger mistilliden, når kommunen svarer igen på en tabt klagesag ved at ændre reglerne pludseligt.

Det må aldrig blive forvaltningens eller sagsbehandleres personlige smag, der afgør, hvad en borger må på sin egen grund.

Det er selve grundpillen i et retssamfund, at myndighedsudøvelse bygger på klar lovhjemmel – ikke på god tro, vane eller forestillingen om, at man handler ”for alles bedste”.

Sagen om annekset ved Bertel Hansen-Svanekes atelier i Svaneke afdækker et principielt problem i Bornholms Regionskommune. I årevis har kommunen administreret otte bevarende lokalplaner ud fra en antagelse om, at man kunne forhindre mindre nybyggerier som annekser og havehuse. Men da to søstre valgte at gå til Planklagenævnet over et afslag, faldt korthuset. Kommunen manglede ganske simpelt den fornødne hjemmel i planloven.

I stedet for refleksion har reaktionen fra forvaltningen dog afdækket en uheldig refleks. I al hast trækkes et midlertidigt § 14-forbud op af hatten for at forhindre det konkrete byggeri, mens otte lokalplaner hasteændres over hele øen.

Forløbet rejser to væsentlige problemstillinger, som kommunalbestyrelsen bør forholde sig til:

Søstrene søgte om byggetilladelse i marts 2021. Der gik mere end fire år, før afslaget faldt, og nu oplever de, at spillereglerne ændres midt i kampen for at forhindre deres projekt. Det skaber en dyb og forståelig mistillid til det kommunale system.

Hvis ændringerne vedtages som foreslået, lægges der op til, at alt nybyggeri – helt ned til et shelter eller et skur i haven – fremover kræver kommunens tilladelse eller dispensation. Det strider direkte mod politikernes egen konstitueringsaftale om hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Man dæmmer måske op for juridiske huller, men man åbner samtidig for mere bureaukrati.

At passe på Bornholms unikke kulturarv og bevaringsværdige miljøer er en afgørende opgave. Men det skal ske gennem gennemskuelige regler, tidlig dialog og gensidig respekt for borgernes rettigheder.

Når forvaltningen kalder manglende lovhjemmel for en "teknisk rettelse" og lukker huller med hasteforbud, udvaskes skellet mellem regelret sagsbehandling og regulært smagsdommeri.

Det er godt, at sagen nu løftes til åben politisk debat i kommunalbestyrelsen. For det handler i sidste ende ikke om annekser eller udestuer, men om borgernes retssikkerhed i mødet med det kommunale apparat.








FÅ ABONNEMENT