NOTITS / 16. SEP • 20:00

Musikalsk familieforestilling hylder modige kvinder

Musikalsk familieforestilling hylder modige kvinder
Anne Linnet er en af flere, som har skrevet ny musik til forestillingen "Kender du hende?", der kommer til Bornholm i oktober. Arkivfoto: Berit Hvassum
Journalist

Bornholm er med på turnéplanen, når en ny musikalsk familieforestilling drager landet rundt.

Forestillingen "Kender du hende?" er baseret på Lykke Sand Michelsens populære børnebog af samme navn, og den tager publikum med på en rejse gennem historiske kvinders liv. Det drejer sig blandt andet om Inge Lehmann, Asta Nielsen og Nina Bang.

Anne Linnet og Dorthe Gerlach er blandt dem, som skrevet ny musik til forestillingen, der har urpremiere i København 20. september. Den kommer til Bornholm 13. oktober.

Drivkraften bag både bogen og teaterforestillingen er, at børn skal vokse op med en viden om historiens seje kvinder og deres bedrifter.

Udover at være en bog og en teaterforestilling er "Kender du hende?" også seks små animationsfilm om fremtrædende kvinder, som skoleklasser vil få adgang til og kan bruge som undervisningsmateriale.








FÅ ABONNEMENT