Kaas: På dybt vand

Rønne Svømmeklub og Rønne Svømmehal er havnet i en klassisk ond spiral, hvor det kan ende med en kedelig udgang, hvis samarbejdsproblemet ikke bliver løst.

Rønne Svømmeklub er truet på sin eksistens. Det samme er Rønne Svømmehal. Ingen svømmehal, ingen svømmeklub. Og omvendt, må man formode. Derfor er det et problem, når svømmehallen opfinder nye måder at opkræve penge på hos svømmeklubben.

Tidende bragte historien om konflikten i svømmehallen torsdag. Der er tale om en klassisk ond spiral, hvor svømmeklubben har svært ved at betale sine regninger, og svømmehallen altså har hårdt brug for nye indtægter.

Rønne Svømmehal har indført et nyt livreddergebyr på 300 kroner i timen, fordi den ifølge reglerne ikke kan hæve huslejen over for den såkaldt folkeoplysende forening, Rønne Svømmeklub. Det er et grundlæggende dilemma, for hvordan balancerer vi hensynet til en bredt funderet forening over for de uomgængelige, økonomiske krav til at holde et dyrt anlæg som en svømmehal kørende?

Udfordringen kalder på en bredere politisk og samfundsmæssig opbakning.

Hvis lovgivningen giver mulighed for at fritage svømmeklubben for gebyret – det er nemlig fortsat lidt uklart – bør det undersøges hurtigt. Pengene til svømmehallens drift skal jo findes et eller andet sted, så hvis de ikke kommer fra svømmeklubben, skal de øjensynligt fiskes op af et andet bassin, så at sige.

Er det med andre ord svømmeklubben, der skal ud at finde de her penge til det pludseligt opståede livreddergebyr, eller må svømmehallen på charmeoffensiv og forsøge at finde de her penge et andet sted?

Under alle omstændigheder skal løsningen findes i fællesskab, så de to størrelser ikke drukner hinanden i forsøget på at holde sig selv over overfladen.

Der må findes en fremtid med plads til både svømmehal og svømmeklub, for Rønne og Bornholm har brug for begge til at sikre fællesskabet, trivslen og sundheden hos både børn og voksne.