Kaas: En plan lige til skraldespanden
Stor ros til Bofa, som endelig har pillet de gyselige affaldsøer ud af Bornholms skraldefremtid.
Vi skulle gå grueligt meget igennem, før Bofa fandt ud af, at de mange kritiske røster, der har været om de planlagte affaldsøer, rent faktisk havde noget ganske fornuftigt på hjerte.
Torsdag meldte affaldsselskabet ud, at miljø'erne, som de har kaldt dem, er trukket ud af den kommende affaldsplan, og i stedet må alle, der bor i byerne, finde måder at få plads til fremtidens affaldssortering på.
Det er virkelig, virkelig dejligt, at vores smukke bymiljøer ikke skal skæmmes af disse nye, offentlige skraldecontainere. Forestil jer en affaldsø i Svanekes fine gader eller i Rønnes gamle bydel. Forestil jer de store frustrationer, når man begyndte at anlægge disse klodsede bygningsværker. Affaldsøer i vores unikke områder ville have været deciderede skampletter i bybilledet, og selv om det har taget lang, lang tid at få det trumfet igennem, bør der lyde stor ros til Bofa for at lytte.
Hvorfor man skulle igennem en ny udbudsrunde, hvor affaldsøerne – måtte vi forstå – stadig var en essentiel del af den samlede løsning, og hvorfor de interesserede selskaber skulle udfærdige deres tilbud og byde på opgaven, før de omtalte affaldsøer altså på bagkant af det hele blev pillet ud af planerne, kan vi kun gisne om.
Faktum er heldigvis, at nu, hvor alle har haft chance for at byde ind på de store, lukrative affaldsopgaver, bliver en central del af det hele skrottet.
Det er skønt, men det er altså også en lille smule mærkeligt.
Men hele historien om Bornholms fremtidige affaldsindsmaling er jo i forvejen en broget fortælling. Forløbet med HCS, der vandt opgaven, og som siden røg i totterne på kommunen, som rev kontrakten i stykker med henvisning til, at HCS ikke havde levet op til den indgåede kontrakt, er desværre langt fra overstået, men vi er et skridt længere.
Det kunne være rart med flere gode nyheder a la dén om de aflyste planer om affaldsøer, også selv om vi kan forstå, at planerne ikke er 100 procent aflyst. For hvis det ikke lykkes alle at finde plads til vores kommende skraldespande – for eksempel på mindre grunde i bymiljøerne – så har Bofa stadig en kattelem til en affaldsø.
Opfordringen er klar: Vi skal passe endnu bedre på vores helt særlige miljøer – uden apostrof.
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde
NYT JOB
MEST LÆSTE
Krydstogtskibe og forurening

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration