Inden søndag: Rettighed eller værdighed?

At være skabt i Guds billeder giver ikke kun rettigheder, men også pligter.

”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.”

Sådan begynder Artikel 1 af FN’s Menneskerettighedserklæring, der blev vedtaget i 1948 med 48 stemmer for (deriblandt Danmark) og nul imod (otte lande afstod fra at stemme). I de efterfølgende artikler erklæres, at ingen må diskrimineres på grund af race, farve, køn eller religion, at ingen mennesker må holdes i slaveri, at ingen mennesker må underkastes tortur, at alle er lige for loven og har ret til en retfærdig rettergang, at religionsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed ikke må krænkes, og en lang række andre principper, som jeg vil tro, at de fleste, der læser disse linjer, er enige i, at det er vigtigt at hævde og forsvare.

Bekymrende

Det mener jeg også selv, og jeg synes, at det er bekymrende, at vi i den vestlige verden gennem de seneste årtier har ladet os drive af frygt til at gå på kompromis med stadig flere af disse basale rettigheder.

Der er imidlertid det problem med rettigheder, at de kun er noget værd, hvis der er nogen, der håndhæver dem. Blandt andet derfor vedtog Europarådet i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der håndhæves af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men i det daglige må vi i praksis selv sikre os, at vores rettigheder – både dem, der fremgår af internationale konventioner, og dem der fremgår af købeloven og anden national lovgivning – bliver overholdt.

Risikoen ved det er, at vi nemt kommer til at udvikle en tankegang, hvor vi er mere optagede af vores rettigheder end af vores pligter.

Baggrunden

Begrundelsen for FN’s Menneskerettighedserklæring er, at de rettigheder, den nævner, er en forudsætning for at skabe fred i verden, og det er nok rigtigt.

Men den siger ikke noget om, hvor vi har de rettigheder fra, og det er helt bevidst, for det ser vi jo forskelligt på, afhængig af religiøs overbevisning eller mangel på samme.

Også pligter

Som kristen tror jeg naturligvis, at rettighederne hidrører fra, at alle mennesker er skabt i Guds billede, men jeg vil tilføje, at det at være skabt i Guds billede ikke kun medfører rettigheder, men også pligter.

Den vigtigste af de pligter fremgår af det, der måske er kristendommens mest kendte udsagn: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Hver gang jeg siger, at alle mennesker har rettigheder, så har jeg nemlig dermed også sagt, at vi har pligt til at beskytte de rettigheder – ikke først og fremmest for os selv, men for vores næste.

Hellere værdighed end rettighed

Derfor vil jeg egentlig også hellere tale om ”menneskeværdighed” end om ”menneskerettigheder”.

Rettigheder er jo et juridisk begreb, som afhænger af, at der er nogen, der vil håndhæve dem, hvorimod værdighed er noget iboende, som ingen kan tage fra os. Og jeg tror, at verden ville blive et bedre sted, hvis vi alle ville huske på såvel vores egen som vores medmenneskers iboende værdighed.

For hvis jeg tror på, at jeg har en iboende værdighed, der ikke afhænger af nogen ydre omstændigheder, så får jeg styrke til at holde modet oppe, også når mine rettigheder bliver trådt under fode, og endda have blik for andres nød.

Og hvis jeg tror på, at ethvert af mine medmennesker har den samme iboende værdighed, som jeg selv har, så indser jeg, at det er min pligt at behandle dem med respekt, så jeg ikke alene værner om deres juridiske rettigheder, men også gør mit til, at de kan folde sig ud som aktive, selvstændige mennesker.

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift for mulighed for at skrive en klumme. Emne og udtryksform er helt frit for skribenterne