Inden Søndag: Fra påske til jul

Tilfældigt eller tilrettelagt?

”Nu er det jul igen og nu er det jul igen og julen varer ind til påske” - sådan lyder det i en sang, som jeg lærte at kende som dreng.

Dengang tænkte jeg ikke videre over, at julen havde noget med påsken at gøre – og da slet ikke at påsken havde noget med julen at gøre. Men julen og påsken og indholdet i disse to kristne højtider er to sider at samme sag, fordi barnet i krybben og manden på korset er den samme.

Tankevækkende er det, at allerede før Jesus blev født, vidste de skriftlærde at fra Migdal-Eder - et område syd for Jerusalem – omkring Betlehem, skulle Messias åbenbares – Messias som er det hebraiske ord for Kristus.

Jesus, også kaldet Kristus, blev født i Betlehem, som det kan læses hos evangelisten Lukas i det tekstafsnit, der kaldes juleevangeliet. Evangelisten fortæller, at nogle af de første, der kom og så Jesusbarnet, var nogle hyrder, der holdt til i området nær ved Betlehem kaldet hyrdernes dal.

Ofret

Disse hyrder havde en særlig opgave i at levere lam til ofringer i templet i Jerusalem – lydefrie lam, der blev slagtet og ofret til Gud for folkets synder ved de store fester – herunder også påskefesten. At lammene skulle være lydefri betød, at de skulle være fejlfrie og ikke måtte have benbrud eller knuste knogler.

At ofre et lam til Gud ved påskefesten havde sin sammenhæng med dengang israelitterne blev udfriet fra slaveriet i Egypten. Dengang blev det forordnet således, at de skulle slagte et lydefrit lam og smøre lammet blod på dørstolper og overliggeren til det sted, hvor de var. Der, hvor det var sket, ville Herren se blodet og gå forbi - ødelæggelsen og døden ville gå forbi.

Dette skulle israelitterne siden mindes hvert år til påskefejring – netop indtil den påske hvor en ny pagt blev oprettet mellem Gud og mennesker med blodet fra et offerlam.

Den nye pagt

Om denne nye pagt skrev apostlen Paulus: ”For også vort påskelam er slagtet – Jesus Kristus.”

Påskelammet, der blev slagtet for at oprette den nye pagt mellem Gud og mennesker, er Jesus Kristus på korset. Dette synges der om i et salmevers i forbindelse med nadveren, hvor der står: O du Guds lam uskyldig, for os på korset slagtet! (Den Danske Salmebog Nr. 203)

Den pagt, der ihukommes ved nadveren, blev indstiftet i forbindelse med den påske, hvor Jesus først fortalte disciplene om den nye pagt og siden gennemgik lidelse og død på korset. Da det skete langfredag, så blev indtil flere sammenhænge og forudsigelser – kaldet skriftord - opfyldt.

Et skrifsted

I denne klummes sammenhæng er særligt opfyldelsen af et bestemt skriftord interessant.

Det er det, fordi det forbinder påskelammet på Golgatas kors med bestemmelserne for offerlammene fra Migdal-Eder samt en forudsigelse fra det Gamle Testamente.

Det fortælles nemlig, at som afslutning på de korsfæstedes lidelser, knuste man deres ben. Soldaterne kom da og knuste benene på først den ene røver, der var korsfæstet sammen med Jesu og efterfølgende den anden.

Men da soldaterne kom til Jesus, så de, at han allerede var død, og de knuste ikke hans ben – således blev et skriftord opfyldt – skriftordet: Ingen af hans knogler må blive knust!

På samme måde som de offerlam hyrderne fra Migdal-Eder udvalgte til ofringer i templet i forbindelse med påskefejringer skulle være lydefrie – eller fejlfrie – sådan skulle Guds offerlam også være – et lydefrit, fejlfrit og syndfrit offerlam.

"Inden Søndag" er Tidendes ugentlige klumme, hvor øens præster skriver en klumme på skift. Skribenterne står helt frit med hensyn til emne og udtryksform