Inden Søndag: At komme til Guds Rige

Hvad er det?

Evangeliet til på søndag bliver også brugt i vores dåbsritual. Det handler ikke direkte om dåb, men om børn og om at komme ind i Guds rige.

Guds rige er ikke som verdens riger, hvor der ofte er kamp om at have mest mulig magt over andre. Guds rige er det livsområde, hvor vi lever med Gud i den tro, det håb og den kærlighed, som hans Ånd kan vække i os. Vi kan ikke selv få det åndelige liv til at blive til noget, så Gud må hele tiden møde os som den tros- og tillidsvækkende - og give os mod og glæde i troen på ham.

Som et barn

Noget af det centrale i teksten er, at vi skal modtage Guds rige ligesom et lille barn.

Disciplene har nok tænkt, at de måtte mande sig op for at komme ind i Gudsriget. At der virkelig skulle ydes noget og forstås meget. Det er vel derfor, at de til at begynde med jager børnene væk; for de tænker, at det her det er for svært for børnene!

Men så får disciplene at vide af Jesus, at det er dem selv, det er svært for. For de skal modtage ligesom et lille barn – og det kan vi jo ikke som voksne. Det handler altså ikke om noget, der bare kræver stor indsats, men om noget, der er uden for vores evner!

Vi kan drømme os tilbage til barndommen. Vi kan også se det som et smukt ideal at blive som tillidsfulde børn, der bare tager imod det gode, der gives os. Men det er ikke noget, som vi har mulighed for virkelig at realisere.

At modtage det nødvendige

Hvad vil det så sige at modtage Guds rige ligesom et lille barn?

Det drejer sig ikke om, at børn skulle være uskyldige mennesker. Det ved vi godt, at de ikke er. Den selvoptagethed, der ligger til grund for vi voksnes forkerte handlinger, kan man godt få øje på hos barnet, selvom den som regel ikke er helt så udspekuleret så længe, at man er barn.

Nej, når Jesus siger, at vi må modtage Guds rige ligesom et lille barn, så handler det snarere om, at når børn modtager det, der er nødvendigt for livet, så må de gøre det alene på baggrund af giveren – og giverens godhed og kærlighed.

Børnene har jo ikke gjort en særlig indsats og arbejdet sig frem til det, som de har brug for. De modtager, fordi den, der giver til dem, er god, elsker dem og har omsorg for dem - og fastholder deres store værdi og betydning.

Afhængige - ikke konkurrenter

Vi har svært ved at komme væk fra den tankegang, hvor det er helt afgørende at have præsteret noget for at kunne modtage. Den måde at tænke på kan også få os til at leve som konkurrenter som mennesker – i stort og småt, selvom det jo ikke det, som vi er skabt til eller trives i.

At tage imod ligesom et lille barn udtrykker, at i troens verden, i Guds rige, er vi helt afhængige af Gud! Og Gud må endda selv vække tilliden til og troen på ham - ved sin Ånd, gennem sit ord.

At blive som et barn over for Gud - det indøver vi, hver gang, at vi begynder på Fadervor og i bønnen kalder Gud for far.

Ikke at vi så altid har tilliden til ham. Den brydes jo, presses, i det liv, vi lever i verden. Og det er jo heller ikke altid entydigt gode følelser, som vi får, når vi hører ordet ”far” – eller ”mor” eller ”forældre” – i en verden, hvor vores liv kan forme sig så forskelligt, og hvor ingen af os er perfekte som mennesker.

Gennem bønnen må vi finde ind til tilliden til Gud - igen finde vores plads som mennesker over for vores skaber. Som børn, der må leve af hans barmhjertighed.

Og vi må frisættes fra at forsøge at overskue og styre de ting i livet, der alligevel er uden for vores kontrol. I kernen af troens liv er der en enkelhed.

Derfor også en hvile. En fred. Amen.

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift får mulighed for at skrive en klumme. Skribenterne står helt frit i forhold til valg af emne og udtryksform.