DMI udsender varsel for Bornholm

NOTITS | 11. JAN 2025 • 08:47
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
11. JAN 2025 • 08:47

Meteorologerne hos DMI har nu udsendt et varsel om risiko for snefygning på Bornholm. Varslet gælder fra klokken 9 og frem til klokken 18.

Det blæser 10-12 meter i sekundet fra nordvest, og der er løs sne eller let snefald, hvilket kan medføre snefygning.

Fygning kan medføre lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik, fortæller DMI.

I regionaludsigten for Bornholm står der, at der det meste af dagen vil være perioder med sne eller snebyger. I aften vil det fortsat være skyet, og der vil endnu falde lidt sne, men efterhånden bliver det tørt, og i nat klarer det op.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT