Han gjorde den bornholmske kultur levende

Vores bornholmske kultur bliver levende, når skønlitterære forfattere skildrer det liv, der var hårdt, men som blev båret af en vilje til forandring.

Højlyngstien snor sig gennem skovbæltet tværs over Bornholm. Men Højlyngen blev til meget mere end Almindingen og sogneplantagerne. Højlyngen blev til nye husmandssteder, ganske vist var det marginaljord, der var til at få fat på, men netop viljen til at udvikle nye områder drev rydningsfolket.

Finn Kjerulff Hansen har genindskrevet de bornholmske husmænd i historien (udkom i 2018), men der mangler noget. De jyske hedebønder fik deres skønlitterære forfattere, men hvad fik de bornholmske husmænd? Har vi hjemstavnsforfattere? Jeg måtte på jagt efter spor efter rydningsfolket i skønlitteraturen fra Bornholm. Fridtjof Julius Bón har en fortælling i "Hjemstavnsbilleder fra Bornholm" (1892). Carl J.E. Aakerlund behandler emnet i "Og Lyngen den veg" (1943). Men begge drejer temaet over på alkoholiserede personer. Derfor var jeg nødt til at gå på jagt i Martin Andersens Nexøs værker, både fortællinger og i romanen "Pelle Erobreren".

Jeg fandt rydningsmanden i andet bind af "Pelle Erobreren", hvor Pelle er i lære i Rønne, men træffer Lassefar i nærheden af Paradisbakkerne. Lassefar har aldrig heldet med sig, men han er den stolte rydningsmand, der drømmer om, at hans søn kan kalde sig gårdmandsøn. Drømmen bliver for Lassefar ikke en realitet, men rydningsfolkenes husmandssteder på Højlyngen ligger stadigvæk tæt op ad det bornholmske skovbælte.

Vi kan ikke undvære Martin Andersen Nexø. Vores bornholmske kultur bliver levende, når skønlitterære forfattere skildrer det liv, der var hårdt, men som blev båret af en vilje til forandring.