Gravgaard: Stop sparemøllen – tænk i tocifrede millioner

Kommunalbestyrelsen skal op i gear for at løfte økonomien. 600.000 kr. i kørselsgodtgørelse kan ikke gøre en forskel.

Kommune har fået lavet en administrationsanalyse. Resultatet er klart: Kommunen bruger mindst 35 millioner kroner mere om året på central administration end sammenlignelige kommuner. Løsningen er at investere voldsomt og spare stort – ellers fortsætter den giftige salamimetode med at ødelægge vores velfærd. Det må vi forvente.

Kommunen kører 335.000 kilometer om året mellem sine administrative adresser. Det svarer til 3,5 årsværk i køretid, og vi betaler yderligere 600.000 kroner i kørselsgodtgørelse.

Nu kunne man diskutere, om rådhuset i Tejn skal flyttes til Rønne. Om centerstabene skal samles med mere. Lad være.

Det handler ikke om at spare 600.000 kroner. De er hurtigt brugt på en ny bygning. Det handler om, at Bornholms Regionskommune bruger mindst 35 millioner kroner mere på administration om året end sammenlignelige kommuner. Og tre fjerdedele af den forskel sidder i myndighedsområderne – børnesager, voksensager, byggesager. Det er dér, pengene er. Og det er dér, problemerne sidder.

Vi har kørt os fast i en sparemølle, der har drænet kommunens 4.000 medarbejdere for energi. År efter år har der været spareplaner og budgetoverskridelser. Og resultatet? Højt sygefravær. Kompetenceflugt. Systemer, der ikke digitaliserer. Arbejdsgange, der ikke forenkles. Det koster os dyrt på den lange bane.

Mens vi har sparet på udviklingsressourcer og ledelsesinformation – BDO-analysen viser, at vi bruger bemærkelsesværdigt få kræfter på det, er vi endt med at bruge flere penge på at løse opgaver mindre effektivt. Byggesager overholder for eksempel kun servicemål i 26 procent af tilfældene. Det er ikke et tegn på kvalitet. Det er et tegn på, at systemet ikke virker.

Den nye kommunalbestyrelse har en kæmpe opgave foran sig: At få 4.000 medarbejdere til at arbejde sammen om at udvikle Bornholm til at blive lige så effektiv som sammenlignelige kommuner. Det kræver investeringer i digitalisering, i kompetencer, i systemer, der fungerer, og i arbejdsgange, der giver mening.

Hovedsagen er de specialområder, der vokser og vokser – og dræner pengene fra de andre velfærdsopgaver. De områder, hvor BRK bruger flere ressourcer end andre kommuner, uden at få bedre resultater. Dét er opgaven. Ikke at spare 600.000 kroner på kørselsgodtgørelse.

Tænk i tiltag, der har effekter, som kan måles i tocifrede millioner. Tænk i trecifrede millioner. Det er dét, der skal til. For alt andet er en giftig salami-metode.