Dette juridiske krav gælder for kolonihaveforeninger, der lejer sig ind på kommunalt ejet jord, som det er tilfældet med Solvang. Når foreningen undlader at give en saglig begrundelse for afvisningerne, handler de i strid med både loven og deres egne vedtægter. Dette er ikke blot en juridisk anke; det er også et spørgsmål om retfærdighed og åbenhed.
Solvangs bestyrelse har forsvaret sig med henvisninger til tavshedspligt og GDPR-regler, men denne undvigende holdning løser ikke problemet. Det handler om mere end blot enkelte sager. Det handler om principper og troværdighed. Når jorden tilhører kommunen, må der stilles krav om transparens og saglighed i beslutningsprocesserne. En mere skarp formulering i lejekontrakten mellem kommunen og foreningen kunne måske være en løsning, som Ditte Jensen påpeger. Kommunen bør stille krav om, at lovgivningen skal overholdes, og at afvisninger skal begrundes klart og sagligt.
At dette ikke er et enestående tilfælde, gør det kun mere presserende at tage affære. Mange haveforeninger landet over ser lignende usaglige afvisninger, ofte motiveret af personlige interesser eller forsøg på at balancere medlemsdemografien på måder, som loven ikke tillader. Dette skal stoppes, og det kræver klare retningslinjer og håndhævelse.
Solvang har allerede en skamplet på sit ry, men der er stadig mulighed for at rette op på situationen. Bestyrelsen kan tage ansvar ved at åbne sig og sikre, at alle beslutninger træffes på et solidt, juridisk grundlag. Dette vil ikke kun genskabe tilliden blandt medlemmerne, men også sikre, at haveforeningen forbliver et sted for fællesskab og retfærdighed.