Gang i Domen

Gang i Domen
Domen i Allinge. Arkivfoto: Jacob Jepsen
SYNSPUNKT | ABONNENT | 23. MAJ 2024 • 05:30
Af:
Danny Christensen
Allinge
kredsformand for Seniorer
SYNSPUNKT | ABONNENT
23. MAJ 2024 • 05:30

Danny Christensen mener, at Domen i Allinge bliver brugt for lidt.

Det er bydende nødvendigt, at der ret hurtigt kommer gang i Domen. Den står allerede og falmer og er sjældent i brug. Bygningen forfalder. Der er enten hamrende varmt eller smadderkoldt. Varmeproblemet skal og må løses hurtigt, så foreningslivet på hele Bornholm har et sublimt fast mødested - alle årets 12 måneder. Domen er nemlig en gave til hele Bornholms foreningsliv, og ikke, som nogle fejlagtigt tror, et decideret Allinge/Folkemøde projekt.

I de sidste 14 dage er der dog sket lidt. Først sang nogle kor fra Bornholms Korfestival, og senere afholdt Det Rytmiske Selskab et brag af en koncert - 60 korsangere samt bandet The Nurchers spillede for fulde huse med numre fra fra Queen over Beatles, Gnags og ikke mindst to dejlige fællessange. “Tag med ud og fisk” og TV 2's “De første kærester på Månen”, (den på Frederiksø forstås).

Det var virkelig en skøn og livlig aften, hvor 1. års elever fra Campus Bornholm solgte hjemmebagte kager, af forskellige slags samt sodavand til blot 15 kr. pr. pr. stk! Overskuddet går til deres Barcelona-tur senere på sommeren. Bænkene er stadig knaldhårde at sidde på, og der er ingen stole med ryglæn. Alt dette arbejdes der på 5. år i et lille selvbestaltet Brugerråd på blot 3 personer i samarbejde med BRK´s Idræts- og Halinspektør og ejeren BL.

Jeg håber at det kommende Folkemøde vil kunne bringe parterne tættere sammen. Noget skal der nemlig ske. Domen ligger som bekendt på Allinges allersmukkeste rekreative område.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT