Frie valg, men ikke for alle

Ældrereformen varsler frie valg, men det kommer desværre ikke alle ældre til gode. Det bliver de ældre med fysiske og økonomiske ressourcer, der får mest gavn af den nye ældrelov.

Rundt omkring i kommunernes kommunalbestyrelser prøver man i øjeblikket at finde ud af, hvor der reelt mangler cirka 15.000 medarbejdere på sosu-området samt på specialområderne i både folkeskolen, dagplejen og ældreplejen. Også her er manglen nemlig enorm.

Nogle siger at dette udspil er et opgør med det, der kaldes "new public management”, altså et opgør med tidligere tiders bureaukrati, smidiggørelse og effektivisering af den offentlige sektor. Andre påstår, at det hverken er det ene eller andet, men blot er et vigtigt skridt i et langt sejt træk, for at tilpasse ældreplejen til en ny virkelighed, skriver Altinget. Det offentlige skal fortsat have hovedansvaret for at levere ældrepleje til danskerne. Men det må ikke ske på bekostning af private leverandørers adgang til at tilbyde pleje til danskerne. Heller ikke her på Bornholm.

DF'eren René Danielson udbrød i et TV2-bornholmsk debatprogram forleden konstant “røv og nøgler”, når han ikke havde andre argumenter mod Claus Larsen-Jensens klare retorik. Her viste han igen, at han ikke formår at holde en sober tone, men som sædvanlig udviser "gadedrenge"-manerer, når han ikke kan klare sig i en almindelig debat. På Moderaternes og Lars Løkkes lange ønskeseddel anvises en tredje vej: Her handler det nemlig ikke blot om, hvorvidt det er det offentlige eller det private, men mere om at der udvikles helt nye typer af institutioner, som er afkoblet fra den traditionelle styringskæde.

Altså flere friplejehjem, de såkaldte lokalplejehjem. Men hvilke krav skal der stilles til det faste hold af medarbejdere, som så skal træffe langt flere afgørelser om hjælpen til den enkelte ældre? Hvor mange skal de være? Hvilke kvalifikationer er nødvendige? Og hvornår må de egentlig sige nej til borgernes ønsker? Og hvad er det egentlig for opgaver, civilsamfundet skal løse? Spørgsmålene er mange.

Der trænger nok i virkeligheden til at blive gjort op med de eksisterende plejehjems boliger, der jo er kommet ret langt væk fra de gamle alderdomshjems boliger, men nu igen trænger til fornyelse og gøres parat til de store og nok noget mere krævende efterkrigstids årgange, der bliver de næste til at tage ophold, i de offentlige beskyttede boliger.

Ingen fra mit eget årti 40'erne, som jeg taler med, ønsker at ende sine dage på et plejehjem. Ingen, som i slet ingen.

Lidt foruroligende, da det kræver meget økonomisk pondus at købe sig til al privat pleje og forblive i eget hjem: Sygepleje, tandlæge, velvære, rengøring, medicin, fuld kost, vinduespudsning, udflugter, motion, rejser, kultur etc. Ikke billigt. Men nogen kan, og de jeg kender, har netop en øremærket opsparing til dette.

Det tænkte jeg desværre slet ikke på i mit eget skønne arbejdsliv som offentligt ansat. Men omvendt, troede jeg vist heller ikke på, at jeg ville blive så gammel, som det nu ser ud til at jeg måske bliver. Jeg levede mere i nuet. Bortset fra det tror jeg i øvrigt på, at vi netop i min generation er mere bevidste og krævende, vi der var unge i 60'erne, og derfor måske selv vil være mere med til at forme og påvirke ældrepleje systemet indefra?

Vi finder os i hvert tilfælde ikke i det samme som de nuværende årgange gør. Vi vil ikke nøjes. Men uanset hvad bør vi alle nok være lidt mere optimistiske. Selve reformudspillet kan nemlig føre til væsentlige forandringer på den måde, ældreplejen leveres på. Selve målet om selvbestemmelse, frihed og tillid kan vi vist alle være enige i. Det svære er som altid midlerne til at nå derhen. Men der er lang vej, og det vil ikke være ensbetydende med, at man derved har installeret et helt nyt styresystem. Kontrol er kedeligt. Dokumentation, regler, skemaer, klientgørelse og andet bureaukratisk vraggods er noget skidt. Selvbestemmelse er godt. Nærvær er godt. Tillid er godt. Og frihed! Og så hold for guds skyld snart op med at sætte lighedstegn mellem det at være gammel og det at være syg.