Fra solskinsø til energiø

SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 29. oktober 2024 • 17:00
Af:
Poul Steen Larsen
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 29. oktober 2024 • 17:00

Der vil være store udfordringer!

Loven om energiøer giver øgede muligheder for at tilsidesætte naturværdier hvor de står i vejen for industriens behov.

Læs for eksempel Knud Andersens glimrende indlæg i Tidende 18. oktober.

Alene behovet for kabelføring mellem industrielle anlæg vil være nok til, at industribyggeriet vil kunne brede sig over hele øen - industrielt fornuftige beslutninger. Vi kender allerede til situationer.

Kan det afgrænses?

Hvordan skal for eksempel kæmpebatteriet på Jydegårdsvej kunne kobles til en energiø på Sydbornholm?

Kan en energiø overhovedet afgrænses? Hvordan skal vi tro på, at øens natur bliver tilstrækkeligt beskyttet under loven om energiøer?

Skulle vores politikere - efter flertallets politisk uværdige rævekage - beslutte at byde ind på områder til en energiø, så må vi og lokalplanerne sikre, at den industrielle lobby holder sig fuldstændigt inden for den afstukne industripark.

Men det bliver næppe let!

FÅ ABONNEMENT