Enkeltmandsdebat

Hvorfor er det mon blevet en så ensidig debat, spørger skribenten.

Det forekommer mig, at denne debat bliver ret så ensidig!

Der ikke har været nogen form for kommentarer, endnu da. Jeg frygter, at grunden kan være den, at den åbenbart obligatoriske bemærkning fra debatredaktørens side: for eksempel “ovenstående teori er ikke i overensstemmelse med den konventionelt anvendte teori indenfor fysikken. Udsagnene står alene for skribentens regning” efterfulgt af det mere håbefulde: “men det er videnskabens natur at være til evig diskussion”.

Diskussionsgrundlag

Jeg påtager mig gerne ansvaret for at bringe diskussionsgrundlag “til torvs”, men føler samfundets kolde skulder som et aldeles unødvendigt tryk.

I øvrigt er jeg debatredaktør Leif Olsen tak skyldig for at lade mig bringe, indtil nu otte indlæg om et tilsyneladende - og absolut kun tilsyneladende - kontroversielt emne som tyngdekraften.

“Konventionelt anvendte teori” er skam den rette betegnelse for det indtil nu vellykkede forsøg på at - jorde eller tie ihjel - den udmærkede teori fremsat allerede i 1992 af Arne Gabs (1921-2004).

'Videnskabens folk'

Det passer åbenbart 'Videnskabens Folk' at påstå, at tyngdekraften bare er noget “der ér der”.

Så kommer der en yderst tvivlsom teori om strenge, som får alt til at trækkes henimod hinanden! Denne teori har en uheldig konsekvens, nemlig at qua netop strengteorien er det svært - for ikke at sige umuligt - at forestille sig en udnyttelse af en ellers uudtømmelig energikilde.

For hvordan skulle man få fat i strenge af de rigtig store dimensioner? De helt små heller ej; de ville være værdiløse alligevel. I universet er der tryk af ukendt størrelse, overalt, her og i den anden ende af verdensrummet - det kan vi roligt gå ud fra.

At dele mørket op i procentvis andel af energiholdig versus ikke energiholdig er vist et skud “fra hoften” (hvor man som regel rammer ved siden af).

Da mørket først fornyelig (af videnskaben altså) er blevet erkendt som et stof, der udgør omkring 95% af alt i universet, så kan det kun gå for langsomt med at indrømme, at som naturlov er det alene Gabs’ udgave som er korrekt nok.

Mørket og dets muligheder

Af de to muligheder der er, så kan kun én være naturlov, så enkelt er dét! Der kan ikke være undtagelser - så var det ikke en naturlov!

Så langt, så godt. Meeen, skal vi have gang i udnyttelsen af mørket, så skal der opfindes en måde at gøre det på. Det bliver en værdig opgave for den eller de, som vil og kan designe en funktionsdygtig metode.

Mørket er til stede overalt og kan formodentlig bringes til at afløse alle andre metoder (i alt fald til fremstilling af elektricitet)!