Den bedste løsning på befolkningsspørgsmålet

SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 29. august 2024 • 22:00
Af:
Peter Aage Bak
Rønne
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 29. august 2024 • 22:00

Ifølge skribenten er der for mange aborter i Danmark.

Det er vel almindelig kendt, at vi i Danmark ikke kan opretholde befolkningens størrelse uden hjælp.

Der tales om fertilitetshjælp. Det er vel særlig til dem, som er lidt oppe i årene. Nogen siger, at vi om få årtier må hente mere arbejdskraft udefra for at klare dagen og vejen. Det forslag støder måske på erfaringerne i Tyskland og Sverige.

Hvad gør vi så?

Der er én vej at gå, som virker godt og hurtigt: Fjern abortloven!

Den er skyld i, at vi hvert år mister omkring femten tusind danskere! Da hele Vesten inklusive USA og Rusland har lignende love, så er vi alle ramt af samme affolkningsspøgelse.

Kun Afrika har fødselsoverskud.

Som kristen må jeg tilføje, at vi med den nuværende abortpolitik er lodret mod Den Almægtige Guds planer med os mennesker. Gud vil livet, og han skabte os, for at vi skulle blive mange.

Vores folketingsmedlemmer

På Bornholm har vi to folketingsmedlemmer.

De læser nok også avisen, så nu må de fremsætte forslag om at fjerne abortloven. Da alle Folketingets medlemmer kender problemet, så vil de naturligvis få stort flertal for deres forslag. Landet vil blomstre op, og vi undgår mange sårede samvittigheder.

FÅ ABONNEMENT