Debat: Svar til Esben Ørberg – Ja, vi er sure, men vi er stadig neutrale

Efter dette indlæg er blevet publiceret i avisen, er der kommet nyt i sagen. Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF har stillet ændringsforslag til de såkaldte retningslinjer, hvori ordet spærretid droppes, medier vil få adgang til kommunens medarbejdere og institutioner, som de plejer, og politikeres begrænsninger forkortes fra tre til to måneder, og de bliver lempet, så politikerne stadig kan have adgang til kommunale institutioner.

Tirsdag skrev Esben Ørberg en kritik af mediernes tilgang til, at borgmester Thomas Thors (S) vil indføre spærretid i regionskommunen tre måneder op til et valg.

”Jeg har en mistanke om, at medierne skriver om sagen for egen vindings skyld, at de slet ikke evner at være neutrale, at de er sure over, at der ikke er frit valg på alle hylder blandt kommunens 3500 ansatte”, skriver debattøren.

Lige som Thomas Thors omtaler han også Bornholms Regionskommune som en ”virksomhed”, og Esben Ørberg mener, at præcis som alle større virksomheder har retningslinjer for sin kommunikation, skal kommunen også have det.

Vi er ikke sure, bare fordi de såkaldte retningslinjer besværliggør vores arbejde.
Som journalister er vi vant til at arbejde under besværlige forhold

Først og fremmest er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, at der ikke må være retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere skal håndtere pressehenvendelser. Det, en række eksperter, politikere på begge fløje og ikke mindst bornholmske borgere stejler over, er, hvor vidtrækkende borgmesterens forslåede retningslinjer er. Og at de i forlængelse heraf sender et signal til de offentligt ansatte, som risikerer både at føle sig intimideret af retningslinjerne og forvirrede over dem. Og man kan ikke fortænke de ansatte i, at det på baggrund af retningslinjerne vil være bedre slet ikke at snakke med pressen i tre måneder op til kommunalvalget – et valg, hvor vælgerne i højere grad end til folketingsvalget kan være med til at forme samfundet.

Om der er tale om valg til kommune, Folketinget eller Europaparlamentet er det afgørende, at vælgerne kan sætte deres kryds ud fra et oplyst, informeret grundlag. Borgerne skal med andre ord oplyses om, hvordan politikerne i den forgange valgperiode har administreret lokalsamfundets forvaltende organ. I Bornholms tilfælde er det regionskommunen. Det er en af mediernes fremmeste opgaver op til et valg at indsamle den information og servere den for borgerne i en række små fortællinger. Som med al anden indsamling af fakta er beretninger fra førstehåndskilder afgørende for troværdigheden og forståelsen af disse fortællinger. I en kommune er det de ansatte, som oftest er førstehåndskilderne. De kan fra et fagligt og sagligt perspektiv fortælle om vilkårene ude på de offentlige institutioner og arbejdspladser. Om noget så skulle adgangen til disse ansatte øges og sikres, ikke formindskes og kompliceres, som Thomas Thors og kommunaldirektøren ønsker det.

Så ja, Esben Ørberg. Vi er sure – i hvert fald her på Bornholms Tidende. Men vi er ikke sure bare fordi de såkaldte retningslinjer besværliggør vores arbejde. Som journalister er vi vant til at arbejde under besværlige forhold, og dagligt må vi lade historier falder, fordi de ikke kan dokumenteres. Vi er heller ikke sure, fordi det krænker vores selvforståelse eller vagthundsprivilegium. Som journalister er vi vant til at få hug, og vi er efterhånden vant til, at magthaverne forsøger at indskrænke mediernes muligheder for at gå dem efter i sømmene. Som med tilføjelserne til Offentlighedsloven i 2014 eller tendensen til, at folkevalgte kommunikerer via de sociale medier og dermed undgår journalisters kritiske spørgsmål. Om det er på Bornholm, Christiansborg, Chicago eller Myanmar, så tilpasser journalister sig de arbejdsforhold, der bliver dem givet.

Det, vi er sure over, Esben Ørberg, er, at Thomas Thors og kommunaldirektøren fifler og eksperimenterer med kommunens demokrati ud fra begrundelser, de endnu ikke har kunnet bevise eller retfærdiggøre. Og vi er sure over den mistillid borgmesteren viser til medierne og til de hårdtarbejdende offentligt ansatte.

Men bare fordi vi er sure, betyder det ikke, vi ikke kan være neutrale. Den journalistiske arbejdsmetode opererer ud fra principper om tilstræbt objektivitet og fairness, som blandt andet indebærer at høre begge sider i en given sag, men afstemt efter hvor meget berettigelse det modstridende synspunkt reelt har. I mange år gav medierne eksempelvis uforholdsmæssigt meget taletid til skeptikere og modstandere af klimaforandringerne, skønt der blandt videnskabsfolk, som direkte eller indirekte beskæftige sig med klimaet, var 97 procent konsensus om, at klimaforandringerne var ægte og menneskeskabte.

I spærretidssagen har det i stigende grad ikke været muligt at finde formelle kilder, som bakker op om Thomas Thors bebudede retningslinjer – i hvert fald ikke i det omfang, som han forslår.

Derudover er det ingen dårlig ting, at journalister føler noget i en sag. Tværtimod, burde det få alle alarmklokker til at ringe, hvis en journalistisk kollega aldrig føler noget. Vi fortæller tragedier og komedier. Vi beskæftiger os med både inspirerende og skræmmende mennesker, og vi forsøger at afdække alle aspekter i samfundet lige fra de mest forarmede skæbner i skyggerne til magthaverne i rampelyset. De journalistiske metoder og vores uddannelse sikrer, at følelserne ikke får indflydelse på indholdet. Det gælder også i denne sag, hvor Bornholms Tidende har behandlet sagen neutralt - og det fortsætter vi med.