Et af de mange forslag til nedskæring i det aktuelle SV-budgetforlig for 2022 lyder: Det formodes ikke at have nogen særlig betydning for medarbejdere eller den øvrige kommunale organisation. For som det hedder ”Ingen direkte betydning, udover at der frem til udskiftningen vil kunne opleves en mere tilsmudset sandkasse.”
I de Radikale var vores umiddelbare reaktion: HVEM får sådan en ide? HVOR stammer sådan et forslag fra? Det leder frem til et mere overordnet spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvorledes et budgetforslag overhovedet bliver til, og hvornår de folkevalgte kommer ind i billedet. For med alle sine skævheder og urimelige nedskæringer, så kommer et budget ikke ud af den blå luft. Der er nogle mekanismer, som styrer det.
Hvis kommunen er et skib, så er budgettet kølen; en køl, der bliver lagt igen og igen i rum sø. Der er masser af bindinger, som ruller videre fra tidligere års budgetter i form af vedtagne projekter, indgåede låneforpligtelser etc. Andre forhold, som ligger fast eller har bestemmende indflydelse, er overordnede regeringsbeslutninger, aftaler med Kommunernes Landsforening, udligningstilskud og så videre og så videre. Så i virkeligheden er der ret snævre rammer fra budgetår til budgetår.
Sådan noget har borgmester Thomas Thors helt sikkert løbende snakket med sin kommunaldirektør om i lange tider. Så hvis de to er blevet enige om, at nu er det på tide at få bygget en ny kontorfløj til administrationen med sideblik til kommende flytning af Rønne Bibliotek og Realdania-støttet etablering af kulturhus i Rønne centrum, så vil der gå en besked ned i systemets afdelinger om, at man skal udarbejde et forslag til budget, der indebærer besparelser på 40 millioner kroner i alt om året. Ellers kan man ikke tre år i træk tage 30 millioner kroner op af kassen til Snorrebakken.